United States or Czechia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var bleven Huslærer hos Thorvaldsens Datter Fru Poulsen, og igjennem ham fik jeg Leilighed til at gjøre Bekjendtskab med denne skjønne og elskværdige Kvinde og hendes to nydelige Børn, Alberto og Augusta. Man kjender dem fra Familiebilledet i Thorvaldsens Museum, men man kan ikke høre Fru Poulsen med hendes sølvklare Stemme synge: "Gioventù di Roma bella, c'è una nuova tarantella".
Nu var han kun en sølle skælvende Kryster, som ikke kunde tage sine Øjne bort fra det rolige, men grusomme Ansigt, der syntes at se lige ind i hans Hjerte. Saa forandredes Nikolas Væsen, og han sprang op med pludselig Kraft. "Hund!" raabte han, og hans Stemme skar som en Kniv. "Ynkelige Hund! Saa De troede, De kunde forraade mig! Hvor lidt kender De ikke Dr. Nikola!
Er det nogen Platz for Fruentimmer hier? blev Majoren bekymret ved da de pludselig gennem hele Stuen horte Tine sige med sin hoje, glade Stemme nede ved Klaveret til Lovenhjelm et: -Nej Tak, Hr.
Døren blev stødt op, og Nils og Smeden tumlede ind: Go'aften Pi'er! lød Smedens Stemme Mon I har Brug for et Par paalidelige Folk? Du rører ikke Rikke, Smed! hvæsede Nils pludselig ophidset og greb Vennen i Brystet. Nej, nej ...! sagde Smeden betuttet og rystede ham af sig Rolig, rolig! ... Hva' for en Seng ligger hun i? I den yderste til højre ...
Hun satte sig midt paa Dagligstuegulvet i sin Yndlingsstol, som satte hun sig foran et godt Bord. -Saa, sagde hun, lad mig saa høre. Alle Børnene talte i Munden paa hinanden. -Drengen først. -Drengen først, sagde Moderen. Og Drengen sprang op i Fløjelsblusen, og abede alle efter, Piger og Drenge, i Stemme og Lader, og Moderen vred sig af Latter i sin Stol. -Og hvad saa? Og hvad saa?
Han begyndte at laese halv hojt Beretningen om "Kongens sidste Faerd". Rundt i det stille Hus hortes der ikke en Lyd uden hans daempede Stemme.
Og naar der blev kaldt til Spillebordene, rejste han sig kun og sagde med sin tynde Stemme, mens han tog sig med Haanden over Øjnene: -Naa nu skal der nok spilles, og gik fra Berg med et Haandtryk. Ogsaa nu gik de to uden at sige noget; lige foran dem havde Hr.
-Ja, sagde Herluf, som rystede paa Hænderne af Bevægelse ved Lyden af Erhards Stemme, der var saa mat, og dog var blevet saa underlig melodisk, syntes han. -Stil den bag Hovedgærdet. -Ja, sagde Herluf og gjorde det, før han satte sig ved Sengen. -Ja her ligger jeg , du, sagde Erhard og lod de hvide Hænder falde ned paa Dynen.
Dog vilde jeg ikke have havt noget imod at stemme for denne Ansøgning, hvis det ikke havde været i Marts 1848.
Han gik hen til Bordet, stod og saá lidt paa hende, saavidt han kunde, for hans Øjne var aldrig paa ét Sted : -Men hvad skal jeg her? sagde han med et Stød: -Vil De sige mig, hvad jeg skal her? hans Stemme hævede sig paa Gentagelsen. -De skal jo blive rask, Bertelsen, sagde Frøkenen og blev ved at smøre Maden.
Dagens Ord