United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han læste atter Darwin. Men han kom ikke igennem nogen af hans Bøger, hans Interesse kunde ikke vækkes ved Videnskabsmandens samvittighedsfulde Undersøgelse, der standser ved hvert Skridt; han ønskede kun Resultaterne, som han vilde have i Vishedens Form eller rettere i det givnes Form, med Visheden tog han det endda ikke saa nøje. Haeckel tiltalte ham.
Dèr falder en enkelt gennem Luften, et Øjeblik standser den lige over Jorden og daler blødt ned netop i den lille Græstot, hvor to blanke Øjne lyser den i Møde. Vi kommer ind paa Brakmarken. Viberne skriger om os. I store Buer slaar de ned over Hunden; men han styrter lige mod Vandet og springer langt ud, saa det sprøjter højt op om ham.
Oui, Mademoiselle . Vous permettez que je prenne votre place ? Avec plaisir . Og hun sætter sig og kaster en Haandfuld Louis'er paa Farven, der ikke kom. Kuglen sprætter og standser. Noir, pair et passe . Naturligvis.
Daarligdom og Usselhed galt nok kan det see ud i Verden, men værre vilde det see ud, om det skulde gaae efter vor Villie. Derfor er det godt, at der er En, som har forbeholdt sig sit Veto og engang imellem standser os, naar vi ere altfor ivrige. Kom nu og lad os gaae hjem og drikke The!« Med denne noget pludselige Vending reiste Præsten sig, og vi gik ud af Kirken.
Saa gjennem Oldtids dunkle Rester Den Unge fandt en banet Sti Og takked tidt den gamle Mester For Skattene, han fandt deri. Nu er der dobbelt tyst og stille I Stuen, hvor den Lærde skrev, Thi ved hans Baare Taarer trille Og Mindet kun tilbage blev. Men tørres Taaren, standser Sukket, Paa Mindets Sten den Skrift skal staa: En ædel Sjæl har Øjet lukket, En Arbeidsmand trofast som faa. Okt. 90.
En Gang imellem trænger en af Herrerne sig udenfor Klumpen og vover sig lidt frem paa Gulvet, standser og trækker nervøst i sin Vest; sætter Saa med et halvvejs Spring ilfærdigt hen mod Damernes Kreds, der aabner og lukker sig igen om den sorte Kjole, som forvilder sig mellem alle de skinnende Blottelser og Farver ligesom en Flue, der fortumles og forsvinder i en Blomsterkalk.
Men, du, hvor jeg springer i det det gaar saadan, alle Erindringer kommer paa én Gang, og man ved ikke, det standser ikke, og det ene tager det andet Det var det, jeg vilde fortælle dig om den Aften, den sidste Aften, vi var ude paa Landstedet. Det var kun Fader og mig; Mo'er og Elisabeth var taget til en Koncert. Fa'er tog min Arm, og vi gik Haven rundt.
Det var det gamle Galliens Metropol; Kejser Constantin havde endog en Stund i Sinde at gjøre denne By til hele det romerske Riges Hovedstad, og for hvert Skridt gjennem dens sydlandske Gader møder man endnu Levninger fra den svundne Pragt. Man gaar gjennem en smudsig, snever Gyde og standser midt i den overrasket foran en antik Tempelportal, der nu danner Indgang til en Maskinudstilling.
Dagens Ord