United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hver Lyd blev hort hver Latter over Markerne og Buskenes Raslen fra Paradisstien, bag Kirkegaardsmuren, hvor Parrene kaeredes. Der kom en Vogn over Pladsen og standsede ved Skolen. Tine horte Stemmerne: de talte om Skovriderens igen. -Ja, vi faar dem jo til Nabo, sagde Madam Bolling sindigt. Og Vognen korte videre, til Lyden dode. En Flagermus skod forbi eller en Ugle.
Ida standsede foran Spejlet og strakte sig for at pudse det; hun havde saadan en udpræget ungpigeagtig Bøjning af sit Hoved: -Saa kom ogsaa Barnedaaben hos Olivia, saa snart det blev mildt i Vejret ... Hun maatte da gi'e Ske og Gaffel, naar hun skulde være Gudmoder....
„Nej, du har ikke mere noget at sige mig!“ svarede Sofie og gav sig nu til at skrige for at paakalde Folks Opmærksomhed. Saa først standsede Emanuel og raabte efter hende: „Man kan mærke, at det ikke er dig, som gaar med Graaden i Halsen!“ Og siden har han ikke søgt hende .....
Hun holdt inde med at læse, og Bogen faldt ned paa Tæppet. Hendes Hoved var tungt af afmægtige Tanker. Hun fandt ikke Rede i alle de fremmede Ting. Og hun følte som en Angst det bankende Blod. Hun læste igen, og pludselig standsede hun.
Kæden gled ned fra hendes Bryst og faldt paa Gulvet. Ellen tog det, hun stod lidt og lod de gyldne Led glide gjennem sine Fingre. Derpaa gik hun langsomt ud af Døren og ned ad Trappen med Hovedet bøiet. Hun saa sig ikke om; med Smykket knuget sammen i sin Haand gik hun ilsomt ad Terrassen ned til Graven. Der standsede hun, løftede Armen over Vandet.
Men lidt efter skød han Skaalen fra sig og gik hen over Gulvet mod William: "Du er just ikke meget langt fra at være en Flab," sagde han og begyndte at gaa heftig op og ned ad Gulvet. William sagde ikke et Ord. "Har Du saa været der idag?" Da han intet Svar fik, standsede han sin Gang og saá over paa William. Der var noget livløst ved ham, som slog ham; han gik over og tog ham i Armen.
Hvem kunde vel se mig og hvem i Alverden vilde bryde sig om det, hvis de saá mig. Pludselig saá jeg, at der kom en meget smuk Skikkelse ud af Taagen henimod mig, men ikke før den var tæt ved mig og standsede og kiggede mig forskrækket ind i Ansigtet, opdagede jeg, at det var Lord Robert. "Evangeline!" udbrød han med bestyrtet Stemme. "Jeg hvad, aa, hvad er der i Vejen?"
Hun gik op ad Trappen til Garderoben, han stod nedenfor med Blikket op, hun saá ned paa ham og standsede et Nu. Saa gik hun videre, ind. Giovanni tog, saa lang Aftenen var, ikke Øjnene fra den Loge, hvor Miss Alida sad med graat Slør om en rød Hat. Giovanni blev hurtig helt borte i Forelskelse. Han tænkte og vidste ikke noget andet end Miss Alida.
Og hun begyndte at gaa langsommere og ganske langsomt, med Hovedet bøjet og Øjnene ned i Jorden. Hendes Højheds Pande brændte. Det at #tænke# var Maria Carolina saa uvant; det var som en stor Smerte. Hun steg højere op, opad Trappen, til den øverste Terrasse. Hun gik nogle Skridt og standsede. Aftenen var halvvejs maanelys.
Endelig naaede jeg Byen, og da Pastor Lüths Hus var et af de første, jeg kom forbi, hvorimod mit eget laa i den modsatte Udkant, standsede jeg for at lade mine kjære Venner vide, at jeg var kommen levende tilbage. Det var i rette Tid. Lüths havde i Sinde at reise til Smyrna den næste Dag; men da de saa mig, bleve de forfærdede.
Dagens Ord