United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derhenne voxede om Sommeren de deiligste Mosroser i dette Bed, der var krandset med Aurikler, stod et Myrthetræ, hist var Jasminlysthuset, og der voxede Jordbærrene ja det var ligesom om det blev deilig, varm Sommer paa een Gang, det var mig, som om jeg vandrede under store skyggefulde Valnøddetræer, og fornam den yndigste Duft af Roser og Nelliker og Levkøier.
»Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han hedder?« »Ja det tror jeg nok.« »Der kan De see, naar man først lærer dem at kjende, saa husker man ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres Navne ligesaa godt som jeg selv.«
En Sommer i Begyndelsen af Halvtredserne besluttede Ludvig at blive herhjemme og bo hos Borgmesteren i Skelskør. Ludvig kedede sig i Købstaden. Selskabet i den lille Provinsby kunde ikke tilfredsstille ham, og han var uden Beskæftigelse, der helt kunde optage hans Tid. Under disse Omstændigheder benyttede han sine ledige Timer til at forelske sig.
Da den første kølige, snefri Dag indfandt sig med løbende Skygger og kruset Vand, gik Axel ud i Skovene. En eneste Fugl kvidrede i en Trætop, hvor de hvide Skyer drev, de luftige Foraarsdampe. Foraaret var brudt ud. Der lugtede som af en glemt Sommer i Skoven, det visne Græs og Træernes vaade Bark duftede gribende. Hvor var nu hans Hest, hvor var nu hans Hest?
Louise-Ældst læste koldsindigt. Det er jo rart, sagde hun ... for hende. -Hun har jo haft en hel Sommer. Louise-Ældst gik ind og hamrede paa Klaver. Saa, som hun vel sad, brølte ogsaa hun med Hovedet ned over Tangenterne. -Du vil vel gratulere, sagde hun pludselig bedst som hun hulkede. -Hva' si'er du? -Jeg si'er, du skal vel gratulere, sagde Louise-Ældst og tørte Øjne.
Sofie talte om Varsler og Tegn: Der var nok af dem der ha'ed' ikke vaeret for rart i Skovridergaarden, nu i Sommer saa det huseret' ved Nattetider. "Vognen" ha'ed hun da hort den alene tre Gang' saa tydelig den var svinget' op for Trappen den sidste Gang. Og da de kom ud, var der ikke mer Vogn end bag paa en Haand ikke mer end bag paa min Haand, det saa ogsaa Fruen.
-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
I det blaa Gaestekammer var der koldt som i en Kaelder; der havde ingen sovet siden i Sommer. Den ene Gaesteseng skulde ud, og den anden blev stillet op ad Vaeggen. Mens Tine og Sofie endnu gik og tumlede med Lagener og Vaskestel, kom de gamle Bollings for at hente Datteren.
Dagens Ord