United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og lagde til, mens hun blev gloende rød: -Med en Fremmed. -Ja, ja da, sagde Karl, og hans Stemme blev med ét forandret ligesom saa god: -Saa ta'er vi ene. De gik ind ad Porten og snakkede lidt igen. Saa sagde Karl, der allerede stod paa den store Trappe op til Kontoret, stadig med Hænderne i Lommen, men med den samme "gode" Stemme som før: -Hvor gammel er De, Frøken Ida? -Det véd De jo.
De sad og snakkede, og gamle Pastor fik sig en Solbærrom før han gik hjem. -Den gør godt, sagde han, og den gaar ikke til Hovedet. De to gamle tridsede hjem ad den efteraarsmørke Vej. Bai var saa jævnt ude. -En lille L'hombre til at muntre op, sagde Kiær. Trænger s'gu til 'et, gamle Ven. -Ja, gamle Kiær, Bai tog med Hænderne over Øjnene: -En Gang hen i Ugen, sagde han. Tak ska' du ha'e.
Pompadour lod, som om hun ikke mærkede hans Ophidselse: Her var nogle Mænd i Aftes, da Du var kørt bort, begyndte hun sindigt de vilde gerne ha' talt med Dig med det samme. Men jeg sa'e, at Du var a' By, og at de ikke kunde træffe Dig før en Gang i Formiddag. Hans sendte Moderen et lurende Blik: Hvad var nu det for noget? Hvorfor snakkede hun ikke rent ud om Minka straks?
Hun taenkte paa Aftnerne, naar der kom Bud op efter dem i Skolen mest naar Skovrideren var ude da og de gik herned efter Te, og Syltekrukkerne og Tvebakkerne kom paa Bordet, og de spiste af Underkopper, mens de snakkede og Fru Berg og hun, de lo og sang. -En Sang, Tine, en Sang, raabte Fru Berg og slog i Sofaarmen; og de satte i med "Hr.
Hen imod Klokken tolv kom han hjem ... Han havde talt barsk til et Par Kontorister, som sad og snakkede over Pultene, og saa var han gaaet ind i sit Kontor. Lidt efter gik Karlsen derind.... -Jeg maatte tale om en Vexel en stor Vexel, som skulde betales paa det Hus, som som vi i den sidste Tid havde saa mange Forretninger med....
Inger havde grædt, grædt, hun var saa lyksalig, og nu redte hun Axels Haar. Hun blev ved at græde, men hun græd gennem Latter. Axels Haar var koldt, hans Hoved var koldt som en Graasten paa Marken. Du har Jord og Grus i Haaret, snakkede Inger lykkelig og forgrædt. Der sidder Smaasten paa Bagen af dine Hænder. Axel vendte sine livløse Hænder og tænkte efter. Ja han havde ogsaa Jord i Munden.
Nej ... det er Sagfører Baur. Den Bondefanger! brummede Nils stadig ophidset Det var da den værste, han kunde falde i Kløerne paa! De snakkede videre om Gaarden, om Besætningen og om Driften. Hvis Nils fik Ravnsholt, vilde han straks sælge den igen; han havde Brug for Kontanter, sagde han. Men til en Bonde solgte han ikke!
Nu havde han vel naaet Bygden, nu passerede han det første Hus og smed det ind ad Døren hans gode Navn og Rygte. Han laa og fulgte Manden paa hans Vandring, saa det saa tydeligt for sine Øjne, hvorledes han gik frem midt igennem Bygden, slæbende hans gode Navn og Rygte efter sig i Støvet. Og Folkene kom ud af Husene og snakkede, mens Rygtet spredtes. I Dag vidste hele Bygden det.
De gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. -De er sent ude, raabte Frøken Kaas. -Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan en lys Stemme: -Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Frøken Boserup paa Skulderen og løb et lille Stykke. Frøken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. -Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende.
Det var tidt og ofte, som om han slet ikke saa', hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede mest med Bai, skønt Katinka havde haft saa meget at sige ham og spørge om. Nu netop i Foraaret, hvor der havde været saa meget at indrette og ændre allevegne.... Men der #var# noget i Vejen. Maaske var han heller ikke tilfreds paa Gaarden hos Kiær; der sagdes, at han var saa sær at arbejde med.
Dagens Ord