United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nils Uldahl rejste sig forvirret: Ja ... Men nu er jeg igen lysvaagen! smilede han galant og bukkede for Fru Mona, der stod foran ham med Ridekjolens Slæb kastet over Armen og i Færd med at knappe sine Handsker. Nu skal jeg ...! vedblev han og greb ivrig hendes Haand for at hjælpe Hvor ser De dog pragtfuld ud! sagde han, og hans Øjne skinnede Palle kan sagtens være glad!
"Jeg vil gøre Dem et Forslag!" raabte jeg, "lad os kaste Terninger om, hvem der skal være den andens Fange." Han smilede ved disse Ord. De tiltalte hans Sportssans. "Hvor har De Terningerne?" kom det. "Jeg har ingen!" "Jeg heller ikke, men jeg har Kort!" "Lad det saa bare være Kort!" sagde jeg. "Og Spillet?" "Jeg overlader det til Dem." "Lad det være Ecarté den, der vinder tre Partier."
Karl blev ved at sidde og gynge paa sin Stol, mens han saá veltilfreds, med Øjnene ud over Bordet, frem mod Ida, der skyggede let med sin Haand mod Solen; hun blev som altid saa ungpigeagtig køn, naar hun talte om Francks. Og Karl sagde pludselig med et Nik og skød Læberne frem, mens Øjnene smilede: Mais il n'a pas tort, monsieur le comte; madame est bien jolie.
"Det er Champagnen, tror jeg." "Den var dejlig." "Men ikke bagefter." Hun talte adspredt og sad stadig og smilede. Man hørte Valsemusikken indefra, de Dansendes Trin over Gulvet, en utydelig Summen. En Tjener gik hurtigt over Gangen med en Bakke. Glassene klirrede. "Det er dejligt at sidde saadan stille," sagde han, "rigtig stille." "Ja."
-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, før han sagde langsomt og ligesom grundende: -Men det er nu skidt alligevel. -Hvordan? -Det Hele. -Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun rystede paa sit Hoved. De gik igen, mens der var lige stille. -Se, sagde Ida og smilede: Vi er de første, der gaar paa Sneen. -Ja, svarede Karl.
"De synes vist, at vi er et Par rigtig rødkammede Hanekyllinger, at vi ikke kan gemme vore Disputer til vi er alene?" Hun smilede. "Aa," sagde hun, "De mente det vel ikke saa farligt." "Ikke saa farligt? Hvorfor ikke det?" "Nej det tror jeg virkelig ikke, De gjorde. Saa vilde De have talt paa en anden Maade. Jeg var saamænd lige ved at sige det til Dem før, da De var midt i det.
Men Rottbøl smilede paa én Gang lykkeligt ud i Luften og gentog Ordet: Drausenbeimir ... med et saligt Udtryk i sine smaa vanvittige Øjne. Hun havde det med at forelske sig i underligt klingende Ord og gentage dem atter og atter, endevende dem og jonglere med dem. Saa, mumlede Ingwersen arrigt nu skal vi høre paa det lige til Nytaar!
"Det er godt," sagde Nikola, "saa kan du gaa." Da Tjeneren havde forladt Værelset, fløjtede min mærkelige Ven paa en underlig Maade. I samme Øjeblik kom den sorte Kat løbende ind, sprang op paa sin Herres Knæ og kravlede op paa hans Skulder. Nikola saá paa mig og smilede. "Den glemmer mig ikke, selv om jeg var borte i fem Aar," sagde han. "Hvilken Hustru vilde være saa stadig?" Jeg lo.
Fru Bai smilede stille og lod sig kysse. -Gud forbarme sig, sagde Præstefrøkenen, faar vi ikke uventendes en ny Hane til Gaarden. Der er han! De hørte Støjen af Toget der borte fra og den stærke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langsomt kom det vuggende og pustende frem over Engen. Præstefrøkenen og Fru Bai blev staaende paa Trappen. Frøkenen holdt Fru Bat om Livet.
Taarerne stormede ham ud af Øjnene, og han hulkede og klagede som et Menneske, der er blevet frelst fra en overhængende Ulykke, men endnu ikke ret er kommet til sig selv efter Skrækken. Og Minka laa bleg og stille og gav sig hen under hans Kærtegns Styrke. Af og til gik der en vellystig Gysen igennem hende, og da smilede hun og bad: Mere! Mere! ... Og han kyssede hende igen og igen og igen ...
Dagens Ord