United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Er det en Krise, Hr. Berg?" Lægen bøjede sig sagte ned over den Syge, tag saa Kandelabren og betragtede hende længe. Søvnen havde skænket hendes Kinder Rødme, og Brystet bevægede sig roligt. Med Hovedet paa Siden og den venstre Arm bøjet under Nakken, det gule Silketæppe kastet lidt tilbage, laa hun i Kandelabrens Lys. "Hvor Mo'r ser ung ud," sagde William.
Før jeg kunde indhente hende, havde hun allerede naaet et Sted, hvor jeg ikke mere kunde komme paa Siden af hende, da Stien kun var fodbred og Skraaningen steil. I Bevidsthed herom gik hun ogsaa roligere. Minna! kaldte jeg sagte og frygtsomt. Hun syntes ikke at høre det. Kunde De ikke finde min Skygge? forsøgte jeg at spøge, siden De pludselig løber fra mig.
De sagde "God Morgen" ganske sagte, han nikkede blot uden at vende sig eller tale. Nina aabnede Døren og listede ud, William bag efter men Drengen kunde i sin Befippelse sjælden faa Døren lukket. Saa stod han længe og raslede med Laasen, indtil Faderen rejste sig med et utaalmodigt "Naa" og smækkede den haardt i. Børnene var glade, naar de frelste var naaede ned paa Gaden.
Berg havde forbudt ham at gaa ind, han sad tankeløst og klippede mekanisk Aviser i smaa Stumper; han blev ved at sige et Digt frem, som han havde til Skolen, ganske sagte, mens han klippede ... Men han hørte ikke de Ord, han selv hviskede; hans Liv laa i det Øre, med hvilket han lyttede til den Døendes Rallen bag den tiltrukne Portière.
De unge Damer fløi sammen i Krogene, kælne af Dansen, med hinanden om Livet ... Efterhaanden tømtes Salen ... Kun et enkelt Par blev ved at gaa frem og tilbage i sagte Samtale.
-Ja, sagde Karl sagte, ligesom hun; og de gik et Stykke, før han sagde langsomt og ligesom grundende: -Men det er nu skidt alligevel. -Hvordan? -Det Hele. -Nej, sagde Ida højere og dog ikke højt, og hun rystede paa sit Hoved. De gik igen, mens der var lige stille. -Se, sagde Ida og smilede: Vi er de første, der gaar paa Sneen. -Ja, svarede Karl.
Han tænkte paa Fyrværkeriet. De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig bleven ganske tavse: -Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. -Ja, sagde Skovrideren. Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: -Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden.
Men Ida blev ved at le, saa ganske sagte. Frøken Friis var ogsaa kommen derhen og spurgte i Forbigaaende Frøken Kjær, hvad hun skulde være i til Frøken Helgesens Fødselsdag. Ida saá pludselig op, og et stort Smil gik hen over hendes Ansigt: -Jeg skal være i Gult, sagde hun. Det kom paa én Gang saa lyst og saa højt, at Frøken Kaas holdt inde.
Og Frøkenen adlød godmodigt og nynnede sagte hen for sig med sin lille, trohjertede Stemme: Der sidder en Konge i Vesterled, hannem tjener saa mangen god Svend. Og alle haver de Guld om Arm, og alle haver de Sølv over Barm og dertil Sværd ved Lænd, Men i Haugen vokser en Gifturt grim mellem Roser! Den Dronning vandrer paa Højenloftssal Gud styrke den usselig Kvind! Nu haver hun ....
Hun aabnede Doren til Dagligstuen og hastig veg hun tilbage. Skovrideren sad ved sin Lampe og skrev. Hun sagde til sig selv til hvem, og dog led hun ikke mere. Sagte gik hun tilbage til sit Kammer. Gaaende op og ned og undertiden pludselig stansende som vilde hun besinde sig eller blot fange en eneste Tanke samlede hun alting sammen, Stykke for Stykke, som En, der bryder op og skal rejse.
Dagens Ord