United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Ja, men vi er ogsaa fortvivlede Mænd," sagde Nikola. "Og naar vi saa har faaet Bugt med dem, hvad saa?" spurgte jeg. "Jeg tager én af deres Klædninger paa," svarede den uforfærdede Mand, "og saa flygter vi saa hurtigt som muligt. Lykken maa gøre Resten for os. Er De parat til at prøve dette?" "Ja, jeg vil prøve alt for at komme bort herfra," svarede jeg.
Og naar Frøken Kjeldborg glemte, hvad hun skulde sige, hvad hun ogsaa altid glemte, saa bar Andrea Margrethe sig ad som Holbergs Henrik, idet hun først løb over til Frøken Kjeldborg og sagde, hvad denne havde at sige, og dernæst løb tilbage til sin egen Plads for at sige, hvad hun selv havde at sige.
-Her er Kavalleriet, sagde Karl. Admiralen kom bagest, med noget i sit Ansigt, som "fulgte" han fra Frederiksberg en højtstaaende Vaabenfælle fra Landetaten.
"Det er jo nogle ganske forargelige Anskuelser," sagde Hansen-Maagerup. "Man skulde bare lade staa til og gøre og lade, akkurat som man havde Lyst til! Jeg skal sige Dig en Ting: Du mener det ikke!" "Hvad gør jeg ikke? ... Om Forladelse: jeg saa ikke, at jeg havde Ruder Knægt ... mener jeg ikke, hvad jeg siger?" "Nej, Du gør saamænd ikke."
Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde: -Dampet er her. -Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary. -Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør. Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e.... Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have sine egne Møbler med.
Konferensraaden løftede det vanføre Hoved og der skød som et gult Lyn frem fra hans seende Øje: -Lad ham komme ind, sagde han og Konferensraaden talte fuldkommen tydeligt: -Jeg har ventet ham. -Vel, Hr. Konferensraad. Konferensraaden havde løftet den højre og sunde Arm: -Tag Puderne bort, sagde han. -Ja, Hr. Konferensraad. Frøken Erichsen gjorde det. -Og Skærmen af Lampen. -Ja, Hr.
-Agnes kan den.... Hvorhen du altid skrev.... -Kom nu, Tik, sagde Bai. Gaa du med Huus. jeg baner Vej, naar der bli'r Stimmel. -Men vi kan altid kun det første Vers, sagde Katina, hun blev ved at lytte, mens hun tog Huus' Arm. Hvorhen du altid skrev anraabte Skrigepotten. -Der staar sædvanlig kun det samme i de andre, sagde Huus. -Kommer I, raabte Bai.
-Ja, sagde Qvam, og han førte det ene Ben dovent mod det andet: han er jo Statistiker.... -Ja?....
-Halløj, raabte han igen og var oppe og fløj videre. To gamle Herrer havde ogsaa set til. -Op igen, sagde den ene, og han lo til Ida: det er Ungdommen. Alle de gamle Morgenherrer skulde snakke med Ida, naar der var blot et Ord at lægge ind; og Ida nikkede: -Ja, Hr. Herredsfoged, sagde hun; hun kendte dem alle, de gamle Herrer.
De gik bort. -Det er ikke saa lig' til, sagde Christen Nielsens Kone, naar Forsørgeren falder fra. Og saa skiltes de.... Barndomsaarene i Horsens kom. Og saa det første, lyse Ungdomsaar og siden de lange Sygdomstider, de lange Dage: Huset var ved at vaagne. Sofie Pige begyndte at rumstere ude ved Skorstenen.
Dagens Ord