United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !


De begyndte at le af ingenting og talte højt, forbi hinanden, mens Frøken Boserup diskuterede om Foreningen og Frøken Kjær og Frøken Krohn lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet. -Kjær stjæler, Kjær stjæler, raabte de oppe fra. -Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende Ansigt.

-Nej Tak, min Pige, vi lober Storm i Morke, raabte Tinka og lob. Ude ved Havehojen sprang Lovenhjelm over Gaerdet for at folge. ... To Gange gik Berg som i Tanker rundt om sine Laenger iaften. Natten var stille. Kun en enkelt Gang rullede fjernt et enligt Dron tungt gennem Luften. Fjenden var vaagen. Alle Veje var fulde af Regimenter, der sang.

Nede var Frøknerne komne, én efter én, mens hver Nyankommen hilstes med Udbrud over hendes Klæder: Nej, se Friis, nej, se Friis, raabte de, og der blev igen mer stille; ingen vidste rigtig, hvad de skulde sige, fordi hver syntes, de maatte sige noget andet end almindeligt; og de begyndte for sjette Gang at tale om Bordet, der stod midt i Stuen næsten ligesom for fint medens Frøken Helgesen blev ved at gentage, at de maatte dog sætte sig; og Frøknerne sad langs Væggene, med Skoene frem under Kjolen, som om de aldrig havde været her før.

Han var ganske sikker paa, at naar han først kom til Orde, vilde han kunne overbevise dem. Og han vilde ikke vige. Taalmodigt vilde han blive staaende og vente, til der var kommet Ro i Sindene. Men Støjen vilde ikke høre op. Den tog til i Styrke. De fleste havde nu rejst sig fra deres Pladser, og de strakte truende Hænderne op mod Talerstolen og raabte, at de ikke vilde høre noget mere.

Det maa da være noget for Fætter Benedict. Kom skal du se, Fætter Benedict," raabte han af sine Lungers fulde Kraft. Amatør-Naturforskeren nærmede sig sammen med Kaptajnen. "Ja, ja det er rigtig noget for Dem, Hr. Benedict," sagde Kaptajnen. "Det er da en udmærket Lejlighed, som De ikke maa lade gaa fra Dem, til at studere de interessante crustacea."

-Nu kommer jeg, nu kommer jeg, raabte hun ind i Strygestuen, hvor Døtrene allerede begyndte at klæde sig paa. -Og der var ogsaa Lejetjeneren at betale endnu, og Drikkepenge til Stuepige og Frisørinden ... Fru Gravesen regnede, mens hun gik.

Nei, ikke #det#, raabte hun og lagde sin Haand hindrende paa min, aa, giv mig ikke Ringen tilbage forlang ikke din! hvorfor skal vi være saa grusomme mod hinanden?

Det gjaldt om at komme først med Efterretningen, og det kunde vi Danske ikke, da der ingen Telegraf var til. Een Gang lykkedes det dog. Det var d. 7. Juni. Borring kom ind til mig om Morgenen og raabte fortvivlet: "Saa! nu have de Danske igjen lidt et Nederlag." Jeg skyndte mig hen i Læsekabinettet for at faa fat paa Bladene, og læste i Hamburger Correspondent Beretningen om Slaget d. 5.

Han spurgte dem, om de atter vilde følge ham i Ledingsfærd, og de sloge paa deres Skjolde og raabte, at de vilde følge ham til Verdens Ende. Atter besteg Thjodolf sit Skib og foer vide ud over Havet. Han drog nu ned til Syden, til Vælstland og Grækland, thi der nede fra var jo Læren om den hvide Christ kommen, saa var det jo ogsaa bedst at begynde fra neden, om man vilde rykke den op med Rode.

"Pas paa, Baadsmand! Tilbage for Guds Skyld!" raabte Kaptajnen. Baaden svingedes rundt, næsten paa Stedet, ved Baadsmandens hurtige og dygtige Manøvre, og idet Hvalen skød forbi, huggede Kaptajnen og de to Matroser deres Lanser dybt i dens højre Side.