United States or Canada ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Er det min Dreng? det var Moderens Stemme, hun sad op i Sengen, men hendes Øjne kunde ikke sé mere. -Min Dreng, sagde hun, hun følte hans Haar med sin Haand: min lille Dreng. ... De græd alle, og Tanten tog ham op, hvor han laa. Der var saa stille i Kammeret. Det var en travrig Begravelse fra Kapellet ude paa Kirkegaarden, faa Folk og ikke mange Kranse. Herluf gik med Præsten bagved Kisten.
Han rejste sig igen, saá paa Taffeluhret, om tre Timer vilde det være afgjort. Tre Timer. Han stirrede paa det hvide Rum imellem de to Tal: 11 og 12. Indenfor det Rum laa det hele, den lille, hvide Plet ... Det ringede, og han gik ud for at lukke op. Han troede, det var Avisen.
Maria Carolina holdt sig i et Nu mod Væggen, før hun i Spisesalen drak et sidste Glas med sine Gæster. Selskabet tog bort. Ned ad Bjergvejen hørte man dets Latter og Sang. -Grim er hun, sagde Josef Kaim. Men en køn Stemme har hun mærkeligt til blødt Organ saa "følt" det lyder.... Maria Carolina stod i Karnappen. Hun havde slaaet Vinduet op. Over Højder og Dal var det Nat.
Alvilda hed en af Gaardens Stuepiger, et stort og kraftigt Kvindekøn paa et Par og tyve Aar ... Palle og Mona havde ofte sammen moret sig over Pigens maabende Betagelse af sin Husbonds mandige Skønhed. Hun kunde standse op midt i sit Arbejde ved Middagsbordet for at glo paa ham lam af Ærefrygt. Han var hende en Aabenbaring, en Guddom , for hvem hun følte en sitrende Trang til at ydmyge sig.
Huden bliver yderst ømfindtlig i Kulde, selv det mindste Rap over en frossen Kno kan perse Taarer af en Karl. Man taber Lugtesansen i Kulde. Han lod sig drive endnu et Stykke med den rivende Strøm, i Snegrød og mellem døde Kroppe. Han naaede bagom Hæren, kravlede op og undkom levende til Meldorf. Axel rider frem Jens Andersen Beldenak holdt Gilde paa sin Bispegaard i Odense.
Meget kært, meget kært, sagde han og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og et langt Regnestykke i Hovedet. Det var Rester fra Løjtnantsdagene og Bryllupsrejsen med de to Rhinpanoramaer. Thora sad og snakkede en hel Mængde.
Det er ikke den første af Døttrene, som har maattet vintre over. Henne ved Væggen gaar Knevren. Ungen skal op. Jeg siger Farvel og gaar ud i Loen. Det var den smukke Olga. Hun fik sig en Plads i Byen i et herskabeligt Hus. Et halvt Aar og en Maaned varede Festen, saa kom hun rejsende hjem. Hun ventede sig. Jeg mødte selv Moseper og hende ude i Skoven den Dag.
Der havde hun lét, det havde hun sagt det laa han altsammen febrilsk og krammede om, saa lang Natten var. Og lige med et, naar han sad op i Sengen, kom han til at se hen paa Kollegerne, som laa der blegfede og sparkede i Halvmørket under den nedskruede Gas. Han følte dem saa væmmelige, at han kunde have slaaet dem. Miss Ellinor var altid den samme.
Lygten blev tændt og viste at Vandet inde i Keglen steg og steg, og snart stod over fire Fod højt. "Det maa være et Vandløb, der ved Regnskyllet er svulmet op, og som nu strømmer over Sletten," sagde Tom. "Jeg havde snart sagt, Gudskelov," svarede Dick, "det beviser da i al Fald, at der er større Vandløb som kan føre os ud til Havet igen. Og nu stiger Vandet aabenbart ikke mere."
Efter dem dukkede Tjenerne frem med ubevægelige Ansigter og blottede Hoveder. Vognene blev ved at køre til og fra. Dørene smældede op og blev smækket i. Ellen kendte de fleste; og de begyndte at hviske og pege oppe i Skyggen af Portalen, morede sig over at se, uden at blive set. Gennem de oplyste Vinduer fulgte de Skaren langs med Gangen, hvor de stansede, mens Tjenerne tog Balslagene.
Dagens Ord