United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tine gik ned over Pladsen, hun hilste og nikkede Farvel hun kendte jo de halve af alle Ansigterne. Langs Vejen kom Kompagni efter Kompagni forbi hende; ind gennem Skovridergaardens Have lod Gevaerernes Raslen og de Marscherendes Trin og Officerernes Raab. Skovridergaarden var allerede ode. Tine gik rundt og slog Vinduer op i de tilrogede Stuer.

De var frelste inde i Gaarden og de lo paa én Gang, sagte, begge to. Men Karl sagde og nikkede: -Men det var s'gu for hans Skyld, Admiralen flyttede. -Hvorfor? Karl smækkede med Læberne: "Ralen" er jo en gammel Hund, sagde han blot. De listede op ad Trapperne, og Ida traadte fejl og lo igen, før de naaede Døren. -Du ryster jo, sagde Karl, der hjalp hende Tøjet af.

Ingen af dem talte til Berg, de nikkede kun og blev siddende tavse i deres Kreds. Gamle Hr. Adolf kom ind fra Spisestuen og gik med rokkende Hoved om paa Gulvet: Naa, Mo'er, naa, Mo'er, sagde han og klappede sin Kone paa Haaret og gik rundt igen.

Kaptejnen nikkede og strakte sig en Smule: Og godt er det, sagde han.

Kongen nikkede til ham i det fjærne. Næste Dag red de videre i klart, lyst Aprilsvejr. Hestene knuste de blaa Pytter paa Vejen. Udenfor Skovene strakte Landet sig tyndt overgydt med en Foraarsfarve, man saa milevidt hen i den nye Luft. Langt borte laa runde Gravhøje dristigt paa de øverste Landrygge, hvide af Dug paa den vestre Side.

Lady Ver nikkede til en Mængde Mennesker, før vi indtog vore Pladser i et lille hyggeligt Hjørne. Det maa være behageligt for hende at have saa mange Venner. I en af vore Samtaler sagde hun noget, der lød saa sandt, og det kom jeg til at tænke paa. "Det er klogere at gifte sig med det Liv, man holder af, fordi Manden, naar der er gaaet en kort Tid, er én ligegyldig."

Og Berg gik urolig ned for at give Tæppet Tegn. De to Landlæger var blevet enige om: at først kunde man vel styrke sig med noget »Vand«, og saa blev de siddende og nikkede lidt, med Cigaraske ned over Knæerne.... Kronen hævede sig derinde, og der blev stille i Huset.

William nikkede, og der blev en Pause. William tænkte, at Professoren var blevet en meget gammel Mand. "Naa, saa De har læst Sannæs hvilke andre Roller har De tænkt Dem at spille?" "Jeg véd ikke, om Professoren kender Lucien." "Lucien" Professoren gned sin Pande og tænkte sig om "Lucien ja, min Ven, jeg er en gammel Mand" et let Spor af Rørelse "nej, nej, jeg husker den ikke."

Næi, vi skal ikke sige noget; nikkede Baby, der havde faaet sit Mod tilbage, saa snart hun opdagede, at hun havde et levende Menneske for sig. Men Maren skulde dog se at komme af Sted, for Forvalteren er nede i Skoven! Jøsse, Jøsse! sagde Konen forskrækket. Er han det? Ja saa faar en nok se aa himstre a'! Hørte Maren ikke, at der var nogen, der skød? spurgte Kaninen. Jo vel hørte jeg det, jo!

-Hun kommer først til Bryllupet, sagde hun. Bryllupet skulde staa hos "min Søster Etatsraadinden". -Der fandt de hinanden, sagde Enkefruen. Toget blev meldt, Bai kom med Garantiseddel og Billet. -Han har været mit Forsyn, sagde Enkefruen og nikkede til ham. Toget kom ned over Engen. -Hils saa Ida, sagde Gamle Pastor, vi tænker paa hende den Dag.