United States or Iran ? Vote for the TOP Country of the Week !


Folk samledes, Stella nikkede tilhøjre og tilvenstre, fortalte al Verden, at Høg endelig havde givet Lov til, at Børnene maatte være med. Rektor havde netop ladet sin Søn blive hjemme; Overgangsalderen var saa farlig. Det havde Stella saamæn slet ikke tænkt paa. Om Høg troede, det var den virkelige Kankan, de dansede.

Men Godsejeren har da sat tredive Tusind fast til hver af Frøknerne ... tilføjede Jeppe, den næstældste, mildnende. Og er der ellers noget I vil ha' af Møbler og den Slags, saa sætter vi os vel ikke op imod det ... endte Anders, den yngste. De to andre Brødre nikkede bekræftende; og Madam Henriksen sagde: Nej, ikke naar der da er Rimelighed i det ...

Men Frøken Friis, der kom lige imod dem, nikkede kun hjemligt og glad: -Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager? sagde hun og skred videre med løftet Skørt. Der var noget eget tilvant og glad fremtrædende over hendes Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte sig, sagde hun til den lille, stornæsede Herre i hendes Kølvand: -Det er Barndomsvenner.

Den Syge slog langsomt Øjnene op og saa hen mod Fru Line med et Blik, der først lidt efter lidt syntes at vaagne, saa sløret var det af Træthed og Lede: Tak ... at Fruen kom, nikkede han anstrengt og afbrudt Det er mit sidste Haab ... for Fruen, der selv har gennemgaaet saa meget ... og stadig har holdt Dem mild og god ... De maa jo kunne gi' en sølle Stymper som mig ... et godt Raad at paa.

Det Land endnu er skont, thi blaa sig Soen baelter, og Lovet staar saa gront, og aedle Kvinder, skonne Moer og Maend og raske Svende bebo de danske Oer. -Den Sorte? er det hendes Bro'er? spurgte Madam Bolling. -Ja ... Saa' du Skovrideren, at han nikkede? sagde Tine, som lod Sytojet ligge i sit Skod.

Ja, det ligner vos! nikkede den Gamle vi har aldrig kunnet taale at se Skørter vi Folk fra Egesborg ... Men naar han har faaet en Kone som Du , Fanden skulde ta' ham, at han saa ikke kan holde sig til Dig . Hvor er han, Bæstet? Aa, Onkel, det nytter ikke ... Jeg er taget herover for det samme! Ja, men ... Hvor er han? Er han maaske stukket af fra det hele? Nej, han ... Naa?

-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde Familielivet, sagde Enkefruen.... Frøken Jensen nikkede. Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede frem. -Det er Kiærs, sagde Præstefrøkenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over Perronen til Laagen.

Ida skar Smørkagen for hun havde lidt mange Smaabevægelser, naar hun var saa glad : -Den er fra Vimmelskaftet, sagde hun og gjorde et Kast med sit Hoved med en Bevægelse, der egentlig var Olivias. -Gud bevar's; Karl tog et Stykke: Ja, Du stryger s'gu rundt, sagde han med lidt blød Stemme. -Ja, lo Ida og nikkede. Hun havde faaet den Vane at gøre saadan mærkelig runde Øjne, naar hun var glad.

Ja, saa er det jo godt! nikkede Karlen og listede af .... Han skulde være smidt paa Hovedet ned ad Trappen! mumlede Baronen, da han atter sad inde ved Bordet og lagde sidste Haand paa sine Boller. Jeg tror nu, du behandler den Slags Folk lidt forkert, Helmuth! Saa aa? Er de Mennesker som vi andre maaske? Nej; men netop derfor, min Ven!

-Sikkert, sagde Ministeren, og lidt efter sagde han, idet han saá udad Vinduet: -Denne gamle Mand er oprigtig som en Fortvivlet. Fru Harriette drejede hastigt Hovedet om mod Ministeren: -Ja, sagde hun og nikkede. Og de talte ikke mer, før Ministeren stod ud. Da Vognen atter kørte videre, førte Marschalinden pludselig hastigt Muffen op mod sit Ansigt: hun brast i Graad.