United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gu' er 'et ikke nej, dit Fjols! Hva' er det da? Det er Maren Forlises Hus! Hva' er 'et? hvinede Maren. Næi, sagde en det ligger jo helt ovre vesterpaa! Det er Straahytten ! raabte Karen pludselig. Hun var en af de ivrigste ved Vinduerne. Det er 'et sgu osse! sagde en Det er sgu Straahytten! Det gamle Lokum! bemærkede en anden La' det bare ry'e!
Hun hørte det altsammen Musik og Stemmer og Trampen som noget ganske fjernt, og følte kun, at han førte hende saa sikkert, ud og ind. Huus blev ved at danse paa den samme stille Maade. Katinka mærkede sit Hjerte banke, og at hendes Kinder brændte. Men hun bad ham ikke holde op og talte ikke. De blev ved at danse. -Ser man Himlen, sagde Katinka pludseligt. -Nej, sagde Huus, Træerne skygger.
Provsten har forresten saadan en opbygg'lig Tank'gang i alle Ligpraekener, lagde hun til i en Slags Parentes. -Og En ka' osse ha'e godt a' at sidd' lidt stille i Solen, sluttede hun. Hun fik Kaffen. Madam Bolling havde fra Sovekamret hort, at nu var der blevet roligt. Skraemt aabnede hun Doren: Nej nu var der ingen. Det var, som hun aandede op ... Og endelig gik hun ind til sin Datter og lukkede.
Lidt efter lidt begyndte han endogsaa at skænke ham en vis Fortrolighed. "Ellis er en god lille Pige," sagde han. "Men hun er for kilden i Fantasikirtlerne." "Hvordan forstaar jeg det?" "Jo hun er urolig. Man kan ikke dirigere hende." "Saa det kan De ikke?" "Nej det kan man ikke. Hun elsker mig det ved Gud hun gør, det lille Lam.
-Nej, sagde Karl og løftede hende op, men Ida rev sig løs og tog Klædet fra Brædtet og begyndte at haandtere Pindene: Pas Du paa, sagde Karl, der havde bøjet sig og sad og pustede i hendes Haar, mens hun holdt op at kniple, og hun sagde, med lukkede Øjne, saa sagte, at det lige kunde høres og ikke mer: -Iaften gifter vi os.
»Ja a«, pustede Holst, »for #Fornøjelsens# Skyld er Turen nok værd at gøre, men for den Tokrone, I faar nej Tak!« De lo alle med smaa Grynt. Saa gik de to ny Mænd til deres Vagt. »Tak for Følgeskab«, sagde Holst til sin Ledsager, den hellige Fisker. »Ja, nu faar De selv Tak«. Fiskeren beholdt hans Haand længe i sin.
"Jeg vil saamænd have Dem med ind paa en Kafé." "Der har jeg aldrig været før." Hun blev rød af Glæde. "Og saa kan jeg ogsaa meget bedre fortælle Mo'er, at jeg har været sammen med Dem." "Mener De det?" "Ja for saa er det jo Dem, der har inviteret mig og ikke mig, der ..." "Er gaaet op til en fremmed Herre nej. Med andre Ord: vi lyver lidt ikke sandt?"
Det var sandelig ikke hyggeligt. Det var en Granat, der iaftes var sprungen i det Logis, han forleden havde forladt just paa det Sted, hvor en engelsk Kollega havde plejet at ligge. -Over hans Seng lige over hans Seng, sagde han. Og han gentog midt under alle disse Menneskers Jamren, der havde mistet alt: -Nej, det var sandelig ikke hyggeligt.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård! Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen. Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen. Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første."
Ved Bordet talte de videre om Sagen. »Er de paa Spor efter Fyren?« spurgte den unge Landskabsmaler Gray. »Nej, ikke det fjærneste ...« »Er Historien berettet Grev Campnell?« spurgte Kameraten videre og saa interesseret paa Kromanden. »Grev Campnell hvem er det?« »Detektiven! Kender De ikke ham?« Den Gamle smilede overbærende.
Dagens Ord