United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed. Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.

Hans Excellence gik forbi Hofjægermesterinden og Hans Højærværdighed og hørte Hans Højærværdighed sige: -Ja, Frue, Menneskene vil altid trænge til at se opad. -Det er rigtigt, Deres Højærværdighed, sagde Hans Excellence: lad dem se opad. Saa bliver de aldrig sig selv vár. Han vendte sig til Hofjægermesterinden: -Din Fa'er er snavs, sagde han. -Ja, desværre, svarede Hofjægermesterinden.

Tante Anna lagde i Stilhed Lommetørklædet over sit Ansigt. Naar der var hvilet, blev der læst. Søstrene skiftedes. De gennemgik de skønliterære Værker i de tre store Sprog for at holde sig i Øvelsen. Tante Bothildes Yndlingsforfatter var Dickens. -Kære Du, man erfarer af den Mand dog virkelig meget om Menneskene. Det er godt nok med Goethe.

Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og de fornemste Pladser i Synagogerne og lade sig hilse Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre. Og I skulle ikke kalde nogen Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

Paa dette Ben skal siden din Sjæl ride ud i Havet.“ Denne Drøm fortalte hun tilLet“, blev derpaa syg og døde, og man begravede hende. Men en saadan Rædsel efterlodLangsomblandt Menneskene, at der var gaaet fire Dage og fire Nætter der paa Pladsen, uden at nogen havde lukket et Øje.

Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed knyttet den Forventningens og Gensynets Glæde som til Stauderne, der kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig denne Ævne til at vække Interesse og til at komme i et mere intimt Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har lettet Stauderne deres Sejrsgang.

Saa stor var hans Magt, og derfor var Menneskene bange for at lade ham leve ... Fortalt af Nukarajua , der indvandrede til Vestkysten for c. 15 Aar siden for at lade sig døbe sammen med sin Slægt. Fortællersken er c. 60 Aar og indvandrede til Igdlukasik paa Vestkysten for c. 20 Aar siden og fik i Daaben Navnet Susanne.

Hun tav igen et Nu og sagde saa langsommere: -Det tror jeg. -Fortsættes frem mod hvilket Maal? -Maalet? Maalet er, at der skal avles. -Og hvorfor? Moderen saa ud i den tomme Luft: -Jeg véd det ikke, sagde hun: -Er der ikke Billioner af Stjerner? De fuldbyrder vel Maalet. Hun tav lidt. Saa sagde hun: -Horfor, Fritz, er Menneskene saa forfængelige?

Den, som tror ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet Guds enbårne Søns Navn. Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde. Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.