United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men der var kun Mørke, Mørke. Og da var det med et, som om Mørket kastede sig over ham og tyngede ham til Jorden, ned i Mørket. Saa hørte han en Stemme over sig: "Kom nu op." Der var en sær haard Klang i Stemmen. Og han kom op. "Kom saa." Og atter slæbte de afsted med ham gennem Mørket. Han vaklede frem med lukkede Øjne som en Søvngænger.
Men har Smørret ikke artet sig, Ida de gik ind i Sovekamret og lukkede Døren saa maa Du bruge det paa Panden. Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: -Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har været en dejlig Tid....
-Nu skulde Konferensraaden hvile, sagde Frøken Erichsen og gjorde sin Haand løs. -Nej, lad Hansen komme ind. -Nu, Hr. Konferensraad? -Ja, det haster. Frøken Erichsen gik over Gulvet og aabnede Paneldøren: -Hansen, kaldte hun og lukkede atter Døren.
Der var noget, som maatte siges, noget, han savnede, han kunde ikke gaa, inden ... Men saa saá han op paa Professoren. Han stod, legende med sin Uhrkæde og ventede. "Farvel," sagde William og rakte Haanden frem. Haandtrykket var slapt, Haanden fugtig. "Farvel ... og" Professoren aabnede Læberne som for at tale, men lukkede dem igen uden at sige noget. Døren aabnedes og lukkedes, William var gaaet.
-Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke andet end blot det, som naar man gaar frem, gjennem langt Mørke, mod et Lys. -Hendes Naade sover, sagde Pigen. Priorinden gik forbi hende uden at sige noget, ind i Sovekamret. Hun lukkede Døren efter sig og gik frem. -Marie, sagde Frøken Salzen fra Sengen. Saa saa' hun Priorinden: "Barn", raabte hun, Barn dog! Hvad er der? De udstrakte Arme faldt kraftløse ned.
Men Andrea Margrethe hjalp mig ud af min Nød hun kunde være baade her og der og allevegne. Skulde der »komme Fremmede«, og Frøken Kjeldborg glemte at banke paa Døren og glemte at komme ind, hvad hun altid glemte, saa bankede Andrea Margrethe paa Bordet og raabte »Kom ind!« og løb hen og lukkede Døren op, saa var Frøken Kjeldborg nødt til at komme.
Skrig paa Skrig, som om Skrigene kaldte paa hinanden og skyllede frem mod den lukkede Dør. Frøken Petersen, der var kommet frem af sit Bur, stak Hovedet ud fra Køkkenet: -Ach, hvor de er urolig, sagde hun. Men vi har ogsaa Omslag i Vejret. Frøken Petersens Fødder var som et Barometer lige overfor Vejrforandringer. Men efter The løb Ida over paa Posten med et Pengebrev til Hr. Karl von Eichbaum.
Her standsede vor Procession endnu en Gang. Dørene blev lukkede op, og en iskold Blæst fo'r ind. Udenfor kunde vi se Klostrets Tinder, der var byggede paa den stejle Klippeskrænt. Det var højlys Dag og bidende koldt. Der var Sne paa Tagene, men Luften var gennemsigtig klar.
Alle Aarets Søndage sidder hun nederst i Kirken og lytter med aaben Mund og lukkede Øjne; men de Par Sekunder, da Solen gik ned, og alle Klokkerne ringede ... Der er noget, der tager mig haardt i Armen. Jeg vender Hovedet om. Det er Hunden. Det er for galt, en stor Flok Ænder er fløjet forbi lige over Hovedet. Jeg kommer tidsnok til at høre deres Snadren langt bag mig. Satans.
Men da der fremdeles intet Svar kom, gik hun atter ned i Gaarden, hvor Frøken Sofie stod og ventede. Han lukkede naturligvis ikke op for Mor? Nej ... Den unge Piges Øjne lynede: Bare det var ham , der var død! sagde hun. Men Sofie ... Ja, det siger jeg! Saa kunde vi andre da leve i Fred! Forvalter Larsen kom gaaende nede fra Ladegaarden.
Dagens Ord