United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Greven lo: Bedste Ellen, sagde han, tror Du ikke det store Menneske kan taale en Snaps Ellen gjorde en Bevægelse op til Halsen: Ja, sagde hun, det var ikke det ... men Greven bragte en Flaske Akvavit, Ellen sad bleg og saa paa ham; da Carl førte Glasset op til Munden, sagde hun stakaandet: Aa nei Carl, drik det ikke. Greven og Carl lo himmelhøit, og Greven drak selv et Glas.
Men jeg var bleven til et heelt nyt Menneske. Alt i mig var Sang og Klang og Jubel. Jeg talte og jeg lo og jeg dandsede, og jeg dandsede og jeg lo og jeg talte bestandig med den Lysblaaøiede. Man fortæller, at en af vore Philosopher, der har speculeret meget over Elskovsforholdet, skal have sagt, at forat more sig rigtig godt paa et Bal maa man være forelsket i en af Damerne.
Horsgumren kastede sig voldsomt oppe i de svimmelhøje Lufte, gjærp, gjærp lød dens Skrig i det duggede Mørke. Ude fra Moseholmen gøede Ræveungerne fint og stikkende og kaldte sig selv ved Navn: Ræv, ræv, ræv. Og pludselig lo det oppe i Brinkerne, mangedobbelt og skrækkelig forvildet. Der blev stille efter det, til Ræveungerne tog næsvist paa Veje igen. Natten kom.
Men Pigen blev rød, og hendes Øjne blev blanke, og med begge Hænder stødte hun ham fra sig, saa han vaklede over mod Kakkelovnen og nær var faldet. Kredsen hylede og vred sig af Latter, men denne Gang var det ham, de lo ad. Da var det, som om det altsammen ramlede ned over ham. Han forstod intet af det hele, men Latteren rev og flængede i ham, og med dukket Hoved listede han ud af Stuen.
Og Frøken Adlerberg, der lo, mens hun gik med sit Slæb over Armen, sagde: -De er fra Landet. Frøken Rosenfeld vendte sig rask med Ida, og hun hørte Kammerherren, der sagde henne ved sit Vindu: -Det er nydeligt, virkelig nydeligt ... og han tilføjede, seende ud i Luften: -Og han var en saa fortræffelig Mand.
Pigebørnene hoppede ned fra Badeflaaden og satte i lange Spring ind mod Strandbredden. De løb om Kap og faldt og tumlede om og rejste sig igen og lo og hvinede. Men Clara Mascani, der var slankere og mere langbenet end Karen, naaede først ind.
Ladyen lo pludseligt: -Aldrig vil jeg glemme, sagde hun, en Dag han kom til mig og pludselig udfoldede "Le Figaro", der laa paa mit Bord, og mens han med en slank Haand slog ned over den ynkelige Avis, sagde han med en usigelig og træt Forfærdelse aa nej, ikke Forfærdelse, kun en Slags mat Forbavselse: -Alt det handler om Krigen med Kina.
Tak, jeg skal ikke have mere! sagde Kaninen og kastede et frygtsomt Blik hen mod Baronessen, der sad og trommede med sine hvide Fingre paa Dugen af Utaalmodighed over Gemalens Madlyst. Ja, hvor er dog Frøken Jansen mager! udbrød Karen pludselig Hendes Ben er meget tyndere end mine! Hø, hø, hø! lo Baronen. Taler du nu igen uden at være spurgt! sagde Baronessen.
Og der var en Lugt ved ham, en tør og harsk Lugt som den, Padder og andre Krybdyr udsondrer. Zacharias fortalte imidlertid en Historie, medens han lagde Knive og smaa Messingtænger tilrette paa Halmstolen, en fuldstændig tom og taabelig Sludder om ingenting, og han lo, pludselig ramlede der et Spektakel ud af Halsen paa ham.
Tine fulgte ikke Ordene; hun horte kun Rosten, som hun kendte fra saa mange stille Aftener, og hun saa igen Fru Berg som hun sad der under Lampen, og hun horte hende le, som hun lo ad Tines strommende Taarer Tine, der tog Livet saa glad, graed over Boger som en Kalv Taarerne, der nu brod frem igen en paa en....
Dagens Ord