United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fra Fyrtaarnet fik han telefoneret til Ferring Redningsstation, paa ringere end en Time var der Mandskab tilstede med Raketapparatet, Skummet steg hvirvlende fra Brændingen og Sandet piskede, saa Syn og Hørelse næsten forgik En, men det fik ikke hjælpe, et Redningsforsøg maatte gøres og det straks. Skibet stod paa yderste Revle med Stævnen mod Land og oversprøjtet af Braaddet.

Saa kom den op paa Land og lyste snart henne ved Konebaadsstilladset, snart over Huset, og ofte lyste den som en Regnbue, der strakte sig fra Huset til den friske Grav. Til sidst gik Genfærdet ind i Huset, og saa stærkt var Lyset fra Flammen, at Huset blev gennemsigtigt, som om det var af udspilet Tarmskind. Overalt søgte Flammen efter Mennesker og forfulgte somme Tider Hundene langt ind i Landet.

De blev kastede i Land, naar de forsøgte at komme med, og der opstod paa den Maade hele Slagsmaal, hver Gang en Lejrplads skulde forlades. De, der af Førerne var udsete til at blive ladte tilbage, kastede sig over Konebaadene, naar disse stødte fra Land.

Vi havde ondt af dig, fordi du var faderløs; derfor kommer vi for at hjælpe dig,“ sagde de, og saa blev de mine første Hjælpeaander. Jeg begyndte nu at blive Aandemaner, men talte ikke om det til nogen. Aaret efter flyttede vi Syd paa; det var paa de Tider, da Smaafuglene kommer, og vi tog Land sammen med en gammel anset Aandemaner.

. . . Da Anders Graa havde skudt Hesten, fik Rakkeren den til Behandling. Han slagtede og parterede den ude i Sneen, Mikkel stod og saa til. Det var en tidlig maaneklar Frostmorgen. Sneen laa milevidt i det aandeagtigt svage Kertelys fra Vest, langt op over Bakkerne laa den hvid som Spindel, ingen kunde se, hvad der var hvidt Skær og hvad der var snebegravet Land.

Der laa Nysne paa Jorden, og han saa mange Rævespor. „Det er jo Dyr, man plejer at fange i Fælde!“ tænkte han; og da han var gnaven og trængte til at give sit Sind Luft, gik han i Land og byggede sig en Fælde af store Sten. Derpaa roede han hjem og fangede undervejs to Sortsider.

Ialt var der treogtyve Mand ombord, og de blev paa den mest praktiske Maade fordelt til Damperens to Baade, sejsten Mand i den store, syv i den mindre. Og saa blev Baadene under de farligste Forhold satte i Vandet og lykkeligt og vel bemandede. Begge Baadene søgte straks ind mod Land. De holdt sig hinanden saa nær som de turde af Frygt for Kollision.

Først nu saa de, at det var blevet mørkt omkring dem. Søen havde lagt sig lidt, og Havet var tungt og mørkt som smeltet Bly. Landet skimtedes kun svagt som en mørk Skygge der langt borte mod den graa Himmel. Ude over Havet var Himlen kulsort, og det var begyndt at blæse op ind mod Land. I en Fart fik de Masten rejst og Raasejlet sat, og Baaden strøg nu hjemad. I Agterstavnen sad Elias og styrede.

Ja, det saá ud til det, for jeg kunde aldrig slæbe Robert ind i Fattigdom og ødelægge hans Fremtid. "Han kan ikke berøve dig Torquilstone og disse Tusinder af Tønder Land, som næsten intet indbringer, men uheldigvis kan han disponere over Ejendommene i London. Aa, jeg maa gaa hen og tale med ham!" "Nej!" sagde Robert.

Sindigt og jævnt fortæller Niels Jensenius om sit Redningsmandslivs største Bedrift: »Gammel Skagen Redningsbaad vilde int gaa ud, for Folkene dèr vidste nøje Besked om de to gamle Dampskibsvrag og mente, det var uforsvarligt at sætte fra Land, saalænge det var saa kullende mørkt, det vilde være rent at smide Livet hen ... Men som vi andre nu stod paa Stranden, og vi kunde se Lanternen derude paa det strandede Skib, men ellers intet andet øjne, og vi kunde høre Mandskabet skrige, det lød endda grueligt og trængte helt hjem til Byen, saa mente A jo, der var int andet at gøre end #prøve#. Men A lod Folkene vide, hvad Fare de gik i Møde, og dem, som int vilde vove sig ud, de kunde jo saa godt blive i Land, uden Fortræd bagefter ... Der var da ogsaa et Par Stykker, som straks mældte sig fra, og derved kom mine egne to unge Drenge med i Stedet; den ene af dem har saa været fast ved Baaden, siden A traadte fra for sytten Aar tilbage ... Vi satte da fuldt bemandet fra Land, det var int nemt, og passes godt paa, #det# skulde der.