United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
William tog det, lagde det paa Stolen ved Sengen, lagde sig til Rette igen, halvsov en Timestid. Saa kom han i Tanker om Brevet, læste Udskriften. Det var Ninas Haand, han lagde Brevet fra sig, som om det havde brændt ham, vendte sig bort ind mod Væggen, men kunde ikke faa Ro, han maatte aabne det.
Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder, med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed. Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.
-Men svære Ædere, sagde Bai igen. Han begyndte at blive patriotisk og talte om gamle Danmark og et blodigt Banner. Saa faldt han hen i tavse Betragtninger, da ingen svarede. Man hørte kun Hestenes Larm i Seletøjet. Nu og da galede en Hane over Markerne. -Tag Sjalet paa, sagde Huus, det er koldt. Varsomt lagde han det blaa Sjal om Katinkas Skulder. Lidt efter lidt gryede Dagen over Markerne.
I Nærheden af sin Boplads hørte han, at „den stærke Mand“ var bleven syg af Sorg over Tabet af sin Datter, og han var lige død, da de naaede hjem. „Støvlemanden“ bar nu Liget op paa et Fjæld for at stensætte det, og han lagde saa store og saa tunge Sten hen over Liget, at Blodet til sidst flød hen ad Klipperne.
Og da de førte ham bort, toge de fat på en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset på ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus. Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham. Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: "I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
-Og De kan rolig naevne dem i Deres Avis, sagde Baronen, De kan rolig naevne dem, min Herre, de vil intet have imod det, vedblev Baronen, som var det en kongelig Indrommelse af de Skindklaedte, at de maatte naevnes i en Avis. Korrespondenten noterede deres Navne, for han lagde sig i Skovriderens Seng. Tine var faerdig med Skovriderens Leje; rundtom var der blevet stille i Huset.
Realisterne lagde for, mens de studerende regnede smaa Mandags-Opgaver i den hule Haand. Den rødhaarede Duks sluttede Censuren: han førte Privatbog over alle tre hundrede syv og firs Disciples Flid og Opførsel. Der blev en stærk Bevægelse. Det var Ole Martens, der trampede ind og smækkede med Døren.
Hansen syntes, at idag var Konferensraaden rent snavs, ogsaa Højrehaanden rystede paa Konferensraaden. -Jeg vil ikke se ham, sagde Konferensraaden: -Udbetal og lad ham kvittere. -Vel, Hr. Konferensraad. -Men dette vil jeg ha'e konvolutteret, sagde Konferensraaden. -Nu? -Ja, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og vendte tilbage med en stor og sort Mappe, som han lagde foran Konferensraaden.
Hun stormede over Perronen ind gennem Kontoret. I Kontordøren saa' hun Katinka, der laa med lukkede Øjne paa Puden. Agnes vilde ikke have kendt hende igen. Katinka slog Øjnene op og saa' hende: -Ja, sagde hun, det er mig. Agnes gik hen og tog Katinkas Hænder. Hun lagde sig paa Knæ ned ved hendes Seng. -Dejlige Kone, sagde Agnes og kæmpede for ikke at græde.
Jeg var yngre og heftigere end han, men jeg havde Intet imod, at hans Besindighed lagde Baand paa min Ilterhed. Paa den anden Side roser jeg mig af, at mine Opfordringer af og til have formaaet ham til at paatage sig en Gjerning, som ellers næppe var bleven gjort.
Dagens Ord