United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Klokkerne begyndte at ringe, og Frøken Jensen gik ud paa Kirkegaarden. Hun hilste paa sine Elevere-Fædre og holdt Mandtal. Bai kom ind ad Laagen med to Herrer med Fodposer; alle Hatte blev løftet. Lille-Jensen trykkede Haand i Vaabenhuset. Da alle var til Sæde i Stolene, arriverede Familien Abel. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa' ud til at have skyndt sig.
William aandede Duften, og han syntes, han fik helt ondt. Efterhaanden blev han ligesom bedøvet af Præstens sagte Hvisken, af Lyden af Klokkerne og af Røgelsen. Han faldt paa Knæ. Han bad ikke, men han laa med lukkede Øjne og saá saa meget drage sig forbi, han vidste ikke selv hvad. Og det var, ligesom der var Musik langt borte. Han laa der endnu, da Præsten gik ned.
Naar det begyndte at skumre, gik de hen ad Poppelalléen forbi Haven til den lille Bænk. Der sad de, mens Solen gik ned bag Degnegaarden, og Klokkerne begyndte at ringe. Degnens tykke Tine kom med et Tørklæde over Hovedet. Munden stod ikke paa Degnens Tine, og altid havde hun travlt med at lægge sine Kjoler ud i Sømmene.
De hilste alle over Pladsen ogsaa til den svaere Knud Smed, der gik hjem med sin Hund. Det var som alle maatte trives og blive runde og sunde i dette Nabolag, her paa "Torvet", saa velnaerede de alle var, baade hos Bollings og i Kroen og Smedien. Klokkerne begyndte at ringe, og de sad alle stille. Kun Berg og Bolling talte hviskende nedenfor Trappen. Sine drev sindig sin Ko til Vands over Pladsen.
Det var Faderen, som var rent fra det, som vilde op, som horte Klokkerne og vilde ud af Sengen. Tine lob ind, og hun holdt ham med Magt, med begge Haenderne, mens han raabte: -Bed, bed, lad os staa op at bede. -Ja ja, hun holdt ham i Sengen. -Lad de Ugudelige bede.... -Ja, ja! Tine tvang ham ned.
-Hun er vel ikke kon, sagde han og stansede paa Trinet og saa paa hende, men hun er sund, Skovrider, hun er sund. -Naa, Fa'er, sagde Tine, naa, Fa'er. -Og god , sagde Bolling og tog hende om Haaret. Ringeren gik over Pladsen, og Soldaterne samlede sig foran Kirkegaardsporten i en stor Klynge. Langsomt begyndte Klokkerne at lyde.
Faderen, Moderen, Kapellanen, der tog Praestekjole paa ved den anden Side af Sengen, de stod som bag et Slor og hun horte dem ikke: Han laa ved Broerne. -Laes, laes, skreg den Syge hojt; han satte sig op og hans glasagtige Ojne var som ispraengte med Blod. Laes, laes, og han krammede om Bibelen paa sin Dyne. Klokkerne lod igen gennem Kanonernes Don. Ude i Kokkenet hulkede Madam Bolling hojt.
Dagens Ord