United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Først hørte Katinka knap, hvad det var, hun sagde, hun blev i sine egne Tanker om dem hjemme og saa Huus. Katinka vidste ikke, hvorfor hun hele Aftenen havde tænkt saa meget paa Huus. Han var kommet i hendes Tanker hele Tiden. Hele Tiden Hun nikkede til Frøken Jensen og lod, som hun hørte til. Frøken Jensen talte om sin Ungdom og dumpede pludseligt ind i at fortælle sin Kærlighedshistorie.
De kom ned til Skoven, og Anneksklokkerne kimede. Det var, som om Klokkerne slet ikke vilde holde op idag, at lyde. -De gaar da med ind, sagde Katinka, og bærer ikke Jul fra Huset. De stod paa Perronen og hørte paa Klokkerne, mens de ventede paa Bai. Huus blev der hele Dagen.
Alt var stille og øde. Katinka blev siddende foran de tavse og skumrende Marker. Her skulde hun nu leve. Ida-Yngst havde jo skrevet det i alle sine Breve den sidste Maaned. Men Fru Abel turde ikke haabe. Hendes Ida-Yngst var saa sangvinsk. Nu satte hun sig med Brevet i Haanden ved Siden af Komfuret paa den vaade Karklud og skraalte.
-Naa, det lufter jo lidt, sagde Huus, som kom af Vognen. De fik Kurvene surret paa og drak Kaffe ude paa Perronen. Lille-Bentzen var saa søvndrukken, at Bai lod ham løbe tre Gange "fældet til Storm" op og ned ad Perronen for at faa ham vaagen. Katinka lovede ham at tage et Hjerte med hjem, og de kom paa Vognen.
Pigerne stod rundt i Portene, blaastrømpede og med de islandske Uldklokker om Stolperne. De Handlende halede Varer ind og svor og bandede. Latinerne fór skingrende afsted og lod sig gennembløde. -Her er 'et, sagde Katinka. -Hele Italien, mit Herskab, for halvtreds Manden var hæs og pakket i Uldtørklæder tre Gange værs'agtig -Hvor det skyller, sagde Katinka.
Gamle Pastor ser hen paa Bai over det dækkede Bord til hans stille Kone. Katinka støtter Hovedet i sin Haand. -De, Borgmester, siger gamle Linde over til Bai. Katinka rejser sig.
-Det er lige her, sagde Katinka. Huus bød hende sin Arm. Slangedamen Frøken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldtæpper. Frøken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere. -De fordøjer, Frøken, sagde Bai i Klubtonen. -Hva' gør de, sagde Frøken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?
-Men naar jeg nu gerne vil høre dem ... Han sad paa en Stol i en Krog ved Siden af Sofaen. Katinka spillede sine fem Stykker, der alle lignede hverandre. Det kunde ellers aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne i sin Krog, saa man slet ikke mærkede ham. Og saa var han ogsaa ganske umusikalsk.
Marie maa tage det fine Porcellæn og Glassene og de fine Sæt Knive og Gafler ind i Sovekamret og pudse og gnide dem og stille dem op i Rader paa Bordet. Katinka ligger og tæller og regner, hendes Øjne skinner af Feber. -Mon det er der alt, siger hun. Hun ligger lidt mat og gnider sit tørre, hede Feberansigt ned mod Puden. -Toddyskeer, Marie, siger hun saa. Vi har glemt Toddyskeer.
Det mørknedes mer og mer, mens Katinka og Huus gik ned langs Teltene og købte. I Teltene tændte de allerede Staldlygter, som lyste sparsomt ned over Hjerter og Honningkager. Madammerne bag de høje Diske polerede Honningkagerne med den flade Haand, saa de skinnede, og langede dem ned til Huus og Katinka paa en lang Skovl. Bai kom til og købte ogsaa.
Dagens Ord