United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Naa, sagde Kate, der var i en sort Rejsedragt, som lignede en Ridekjole, og med en Mængde Sølvringe op ad Armen: hils saa paa Tanterne. De to Mynder begyndte paa Opfordringen at springe op og ned ad Generalinden og Fru von Eichbaum, der værgede for sig med Hænderne: -Kære Kate, de er jo lidt voldsomme.

Jeg glæder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa lidt Ungdom i Kredsen " Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene. Hun tænkte paa Karl: Der saá man, naar man kun var beskæftiget sin bestemte Tid med noget, der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid været hendes hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet.

Jeg haaber, Du finder noget her i Nærheden. Jeg tænker paa Lindholms, som skal til Nizza med den syge Mary de rejser jo altid med de Tæringsyge, naar det er for sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers rensede. Du véd, det er lige herved, og godt vil det være for Kate lige ved Grønningen og "Linjen". I maa jo ogsaa tænke paa Helbreden.

De blev ved at tale, til Fru von Eichbaum sagde: -De véd vel, at Grosserer Mouriers tænker stærkt paa at købe gamle "Ludvigsbakke" rigtig vore gode Venner.... -Jo. Hr. von Eichbaum havde fortalt det. -Men, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate synes jo ikke om Hovedbygningen. -Aa, sagde Ida, jeg synes nu, der var saa dejligt.

Fru von Eichbaum, der ikke havde set Frøken Kate Mourier i to, tre Aar, spurgte: -Hvordanne er hun vokset? -Riglig net og blond ... lidt matadoragtig, Du, saadan som de jo let bli'er i Provinsen, hvor de er de første ... -Kære, sagde Fru von Eichbaum, det forta'er sig ... med en Mo'r som Vilhelmine. -En god Figur, sagde Generalinden, der stadig tænkte paa Kate Mouriers Eksteriør.

-Lille Kate, at se Tegninger nu; det var Fru von Eichbaum, der talte: Minuttet før man skal rejse.... -Der er da en Time til, sagde Kate. Men Fru von Eichbaum tog altid hjemme fra bestemt en halv Time før, "som om man vidste, hvad der i det sidste Nu kunde hænde". De kom alle ned i Drosken og kørte af sted, med Julius paa Bukken.

Kate sagde pludselig til Karl: Véd De hvad? jeg havde tænkt mig Dem ganske anderledes. -Saa-aa? sagde Karl ret uberørt. -Ja, sagde Kate, jeg havde oprigtig talt tænkt mig Dem adskilligt morsommere. Hun sad lidt og saá ud mod de to arbejdende Whistborde, og saa sagde hun: -Foregaar dette hver Søndag? Karl brast i Latter, saa de lo sammen.

Hun stod ind, medens alle de andre, undtagen Karl og Kate, klumpede sig sammen foran Døren, saa Frøken Kjær, der kom løbende, helt forpustet, med Idas Buket, knap kunde naa hen til Trinnet. -Det var lidt Blomster fra Frk. Brandt ... hun kunde desværre ikke komme selv. Fru von Eichbaum tog Blomsterne og takkede: det var saa kønt af Frøken Brandt.

Der blev en ganske lille Pause, til Fru von Eichbaum sagde der var ingen, der kunde sige, om Søstrene egentlig havde forstaaet : -Jo, Du, men hvor tror Du, man træffer mange som Mourier? Da Kate kom ind og satte sig, talte Fru Mourier om "Ludvigsbakke". De havde jo set paa den og Mourier mente, at Prisen var passelig. -Og hvad si'er Du, Kate, sagde Generalinden.

Ovre i Dagligstuen havde de lidt trætte ældre Damer slaaet sig ned om Fru von Eichbaums Sengeomhæng. -Ja, sagde Fru von Eichbaum: nu mangler der saa godt som kun Sløjferne. Men dem knytter Kate, har hun lovet mig. De Unge dansede Française, og Herrer og Damer fløj næsten lidt vildt imod hinanden. Oberstløjtnantens Stemme skar en Gang imellem gennem Musikken. Han talte om Traditionerne.