United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var rigtig, som der var kommet mere Ro over de kønne Fingre. Kniplepindene gled ud af Fru von Eichbaums Hænder, og hun faldt i Tanker. I Stuerne begyndte det at skumre. Fru von Eichbaum tænkte paa saa mange Ting, paa denne Vinter og paa de mange Vintre før, paa Aline og paa Kate og paa Karl ... Og pludselig tænkte hun paa en af Konfessionarius' Prædikener.
-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje en Lejlighed kære, de har jo Raad til det ... Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England. -Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve.
De var alle begyndt at følge med det glidende Tog som trukne i en Snor og blev pludselig staaende. Der var ingen, der sagde noget, til Generalinden efter et Sekunds Forløb igen begyndte at vifte med sine Hænder, og Toget holdt. Kate havde drejet sig om paa Hælen: Quelle blague , sagde hun til Karl: Filippine. -Den gælder ikke. -Saa? pyh, var det ikke, naar Moderen satte Taaen paa Jorden.
Fru von Eichbaum gik ind i den næste Stue, før hun sagde: -Dampet er her. -Og, tilføjede hun: saa taler vi forresten naturligvis ikke om det. Fru von Eichbaum tænkte stadig paa det med Mary. -Gud, Mille, sagde Generalinden: man véd dog, hvad en Indbildning gør. Og i vore Dage, hvor Folk vil være sy'e.... Bag Kabinettet laa Kates Værelse. Det var tomt. Frøken Kate vilde have sine egne Møbler med.
Karl og Kate begyndte at le ad Ordet "Person", og Generalinden sagde til Frøken Rosenfeld. -Kære Betty, det er vel ikke det eneste. Men Fru Falkenberg, der havde to røde Pletter paa sine Kinder hun fik dem let, som var de Følgen af en undertrykt eller hemmelig Ophidselse sagde ud i Luften, men det var sagtens til Oberstløjtnanten: -Men Menneskene tænker jo nu dog én Gang
Generalinden tog Replikken op, mens Fru von Eichbaum kaldte paa Julius, og sagde: -Nej, rejse i Uld, vi, Du, som hader Smuds. Kate, der havde en stor Mappe under Armen og stod i Spisestuen, med Læberne skudte frem, som vilde hun fløjte, men beholdt Lyden for sig selv, spurgte, om de vilde se Tegningen til Hovedbygningen paa Ludvigsbakke.
-Det er Kate, der la'er dem ligge og drive her, sagde Karl, der havde taget Pakken og skudt Kniplebrædtet bort. -Sikken Mængde, sagde Ida. Der var Blad indeni Blad. De rullede Planerne op og holdt paa dem med Albuerne, mens de sad i Sofaen ved Siden af hinanden: -Det er Hovedbygningen, sagde Karl: naa, stort ska'et være. -Aa, der er Taarne, sagde Ida.
-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun hørte kun Karl og Kate, der lo, hvor de lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, næsten febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra "Ludvigsbakke".
-Naa, sagde Fru Mourier og saá frem for sig: det sidder vel i os alle, og naar man saa ikke vokser fast til den, man har.... -Ja, kære, svarede Generalinden, men der er jo dog Ting, man tøjler.... Kate sad og saá ud efter Schleppegrells. Nu kom de op i Sporvognen. Fru Schleppegrell lod altid Konduktøren tage saadan rigtig et fast Tag om sit Liv.
-Saa ta'er De det, Julius, sagde Fru von Eichbaum. Men hvor er Kate? -Aa, hun henter Hundene, sagde Fru Mourier. -Hundene, sagde Fru von Eichbaum: Gud, Mine, har I de Dyr med? Fru von Eichbaum havde en nervøs Forskrækkelse for alle Hunde. -Kære, ellers havde jeg aldrig faaet Kate til at rejse. Generalinden saá nu Kate, der kom dragende med to jublende Mynder i en Dobbeltlænke.
Dagens Ord