United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvem af dem, der har Ret, veed jeg ikke: dog troer jeg, at Gamle er noget ensidig, thi efter min Mening bestaaer Forskjellen mellem nuomstunder og før kun deri, at de Folk, som nu blot læser Aviserne, læste i gamle Dage slet Ingenting.
"Jeg troede, De kunde tænke Dem ... Jeg læser gerne alt muligt." "Alt muligt!" Han smilede. "Ja, det gør det naturligvis lettere for mig at træffe Valget. Eller sværere ligesom man vil tage det. Se nu her" han gik hen til Reolen og tog en Bog frem "synes De om noget af den Slags?" "For mig er det vist godt altsammen," sagde hun. "Jeg kender jo slet ingenting.
Hun gik om Dagene ind i hans Værelse og hun søgte om et Billede, et Brev, et Tegn fra »hende«. Hun aabnede hans Skrivebord med én af sine Nøgler og hun undersøgte hvert Papir og hver skreven Linje for at finde et Bud, for at vide, hvem hun var: Det var bedre, hun vidste, hvem hun var. Men hun fandt intet for der var ingenting.
"Hør, Nina saa siger Du jo ingenting ... slet ingenting." "Slet ikke ..." "Ja, for ellers vilde det bare skræmme ham ..." Nina nynnede igen: "Naturligvis." Saa sad de lidt. Sofie saá gennem Døren ind i Spisestuen: Lampen gjorde den Damaskesdug helt skinnende. Det ringede nede paa Porten. "Mon han kommer allerede." Nina stod paa Springet til at lukke op i Entréen.
Men Konveniensen fordrer, at Republikens Præsident og Fru Jules Grévy tre Gange om Aaret udbede sig deres tro Republikaneres Nærværelse til denne Fornøjelse, og Konveniensen fordrer ligeledes, at de tro Republikanere finde Nærværelsen saa behagelig, at de sætter Himmel og Jord i Bevægelse for at opnaa den. Konveniensen har nu engang Ingenting med det Begribelige at gjøre,
"Sig mig, hvad det er," og han holdt min Haand inden i min Muffe med sin stærke, varme Haand. "Jeg jeg har ingenting at fortælle," sagde jeg og kvalte min Hulken. "Jeg skammer mig over, at De skal se mig saaledes, men jeg føler mig saa ulykkelig." "Kære Barn," sagde han. "Naa, det skal De ikke gøre jeg vil ikke have det.
Smaapigerne sad, stivede, paa Rad. Kroens to sad ved Enden af Bordet i skotsktærnede Vinterkjoler og med Ørenringe, mens de alle drak og spiste. Fru Brandt, der gik omkring, i hvidt Sjal, og skænkede, sagde: -Ingeborg har vist ingenting? Ingeborg var Herredsfogedens Eneste og havde filerede Halvhandsker med graa Sløjfer. Man hørte ikke et Kny.
De andre dukkede Hovederne et Øjeblik og øste videre, #de# af dem, der endnu havde Kræfter nok, for paa Langskibstofterne laa der fire Mand surret, deriblandt de tre reddede fra den lille Baad, og evnede ingenting; de rørte sig end ikke, naar Søen styrtede over dem.
Hun gik videre ind over de rystende Gulve: Skade var der sket i hver en Krog. -Men, Tine, du maa osse "agte" det, sagde Madam Bolling lidt heftigt. -Ja, Moer, ja, sagde Tine. Hun saa det jo nok, hvordan Snavset groede i alle Husets Kroge, og alt blev slidt og forfaldt og dog gjorde hun ingenting ... Hun kunde jo ikke overkomme det.
"De gaar rask," sagde William, men han syntes selv, det var en lang, lang Tid, hans Tanke slet ikke kunde gennemflyve. "Det er jo ingenting." "Men til Jul," det var Nina, som talte. "Nej, nej, til Jul det faar vi vist" han vilde lige til at sige: ikke Raad til, men saa tav han og sagde lidt efter: "Ja maaske til Jul." Og hver sank atter hen i sine Tanker ...
Dagens Ord