United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han mærker et stærkt Ryk i Pisken, vender sig om, ser intet, men opdager, at Pisken staar stift i Vejret, som om nogen trak i den. Han er lige ved at slippe sit Tag, men snor et Stykke af Snærten om sit Haandled og rykker den saaledes løs igen.

Sølvtøjet var der. Han tænkte igen paa Sølvtøjet, som han havde sét en Morgen nu fornylig, da Moderen og Pigen pudsede det i Spisestuen. han var gaaet igennem Værelset og var standset for at paa det. Moderen snakkede og pudsede, mens han stod og gjorde det i Penge i Tankerne, Stykke for Stykke: -Det var Penge ikke saa faa Penge, tænkte han.

-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask han havde et Øre blot to Gange at høre det og han spillede uden en Fejl uden en Fejl. -Men saa kom de Aar de slæbte ham rundt til alle Lande, hendes Dreng. -Men nu var det godt igen kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.

Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde at vide, hvad hver havde vundet. Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til. Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.

Hun havde i Reglen flere Hunde end disse. Jeg husker saa tydeligt en Vintermorgen, hun var gaaet paa Fangst, før det var bleven lyst. Dagen havde neppe gryet, før hun kom kørende hjem igen med en storbefostretRemmesæl paa Slæden. I Kajak kunde hun ogsaa ro og fange med Harpun; hun var endda heldigere i sin Fangst end Mændene.

Men han spurgte igen: -Bragte du Blomsterne op? Hun blev en Smule rød; Ja, jeg bragte dem. -Var der megen Sne? spurgte Lind igen. -Jeg ved ikke. Pludselig saa Ellen op: Men jeg lagde dem ikke paa jeres Grav, sagde hun. -Ikke paa Graven? han flyttede Piben, hvor Satan da? Hun saa lige paa ham: Jeg kastede dem ind i Hvælvingen, sagde hun.

Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I være. Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen." Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?" Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.

Imidlertid havde han en fast Mund, og hans Øjne var mærkværdige. Han har en Gang vendt dem imod mig i Vrede, og jeg vil hellere ride gennem en fjendtlig Afdeling paa en daarlig Hest end se dem saaledes igen. Og alligevel er jeg ikke en Mand, man nemt jager en Forskrækkelse i Livet.

Hoben, der havde samlet sig ved Døren, stod gabende og iagttog denne mærkelige Scene. "Staa op," sagde Nikola til den ulykkelige, "luk Munden og Øjnene op! Du vilde have myrdet mig, men jeg har skaanet dig. Prøv igen paa, hvad du prøvede i Aften, og du vil lige straks miste baade Syn og Mæle og aldrig faa det igen. Gaa saa!"

"Chevalieren", "Aladdin", "Olaf" det kunde han ikke, men rigtige Mennesker, som ikke var smukke, som ikke var skønnere end de fleste som talte om Livet, simpelt, ligefrem det maatte han kunne: han følte jo mere end de fleste, han havde jo lidt mere, og alt, hvad han havde levet, skulde han kun fortælle igen.