United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier, at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.
Hendes Højhed hørte ikke et Ord af "Don Carlos". Naar hun, en Gang imellem vendte Ansigtet mod Scenen, saa hun Hr. von Pøllnitz staa paa Tæerne, med Hænderne presset ind mod sit Bryst ... Hr. von Pøllnitz var Marquis Posa ... Hr. von Pøllnitz havde vist igen lagt sig ud i Ferien ... Ovre i Hofdamelogen blundede Frøken von Hartenstein allerede, siddende som en Tinsoldat saa ret op i sin Stol.
De tav alle tre, mens Professoren blev ved at gaa frem og tilbage i for sig, bøjet frem mod den lille Boghylde. -Men han kunde da i alt Fald, syntes jeg, spise herhjemme, sagde hun sagte. Herluf sad og krammede om Stolekanten: Der er jo intet skét endnu sagde han. Professoren vilde tale igen, men gik pludselig, virrende med Hovedet, bort over Gulvet.
Og idet han gav sig til at halvlé igen, sagde han: Det er kun et Gode, at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa deres Penge.... Konferensraaden traadte gennem Glasdøren ud paa Gangen. Inde bag de modsatte Spejlruder saa' de Restavrationssalen: der var blevet fuldt ved Bordene; Fade, Glas og Kølere blinkede allevegne og Solen stod ikke paa mere.
De de gamle Gesandter og Politikere og Generaler fortalte mig altid, at jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg prøve, hvad jeg kunde udrette. Hr. Carruthers blev ved med at tie men han satte sig ved Siden af mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene. "Naa, tal saa," sagde jeg igen. "Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" sagde han endelig, for at begynde med noget.
Der kom i den sidste Tid ofte denne Jagen over hende, en beklemt Uro, saa der ligesom lagde sig en klam Haand om hendes Hjerte; og Hvile fandt hun ikke nogensteds. Da hun hørte Carl, der kom tilbage, satte hun sig igen foran Ilden. -Sæt Dem her, sagde hun, De kan godt se ved Kandelabrerne, og det er afskyelig koldt ... Carl rykkede en lav Puf hen til Kaminen: Men hvad skal vi læse? spurgte han.
De vilde hilse paa Familien, da de jo nu en Gang var blevne dens Naboer og saa takke for de smaa udviste Tjenester. "Rørt paa Konens Vegne," sagde Hr. Birger og slog Hælene sammen. "Hun er vel ikke for slem ved Dem?" "Det er jo aldeles ikke noget at tale om," sagde Fru Herding. "Nej ikke hvis De fik igen, hvad hun saa hæderligt laaner af Dem." "Jamen det haster da aldeles ikke."
Konsortiet bankede de paa Skuldrene og lo dem venligt ind i Ansigtet ad ingenting, mens de bakkede løs paa Fest-Havaneserne hvad der lod Bygmesteren begynde at trippe igen ved Tanken om Brandfare og Branddirektørens nye Reglement.
Her havde han gaaet og hørt Aandepustet fra sine egne haarede Næsebor. Kongens Ansigt skiftede Udtryk hele Tiden, mens han laa der i Alkoven og saa frem mod Lysene uden at kunne blive søvnig. Der for Skygger over hans Bryn. Saa laa han igen sagtmodig.
Præsten løftede Hovedet og saa aandsfraværende hen mod sin Halvdel. Har du nu igen spillet Shakespeare? spurgte hun haanligt Jeg begriber ikke, at du gider! Pastoren rejste sig med Besvær. Han maatte støtte sig til Bordet: Jeg holder det ikke ud! sagde han og rokkede med Hovedet frem og tilbage Jeg holder det ikke ud, Johanne!
Dagens Ord