United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun gik tilbage til Bordet og sagde: -Det er Fredag, Hr. Konferensraad. -Ja. Han fik Nøglerne frem og en Skuffe lukket op og et Jernskrin i den aabnet. Der laa i Skrinet Pengetut ved Pengetut, indbunden i hvidt Papir. Der var kun Guld. Konferensraaden tog en Tut og vilde aabne Papiret.
"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen, hvis Véronique kan blive færdig med at pakke ind." "Snak hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke vil lade Dem rejse?" Jeg svarede ham ikke men saá kun udfordrende paa ham. Hr.
De kan da nok tænke, at jeg er meget glad over al den Godhed, De viser mig." Jeg greb hendes Haand. Hun rødmede lidt og slog Øjnene ned. "Det glædede mig meget, at vi kunde optage Dem her i Huset; jeg forsikrer Dem, min Svoger og min Søster var meget ivrige for at gøre det, da de hørte, hvilken Tjeneste De har gjort mig. Men jeg maa sige Dem noget, Hr. Bruce.
Der mangler lidt Bekvemmeligheder for Publikum lidt W. C. og saadan moderne Udstyr i det hele taget." "De har vist ganske Ret, Hr. Kihler."
-Men denne Interesse, Hr. Konferentsraad, maatte gerne og Herluf Berg lo lidt give sig noget tydeligt Udslag. -Bedste Hr. Berg, sagde Konferentsraaden og slap Linealen, Folk, der tager tyvetusinder ind, kan saa vist leve uden anden Prioriteter.... -Ikke naar Driften fordrer de tyvetusind, sagde Berg.
Paa Bindet stod, paa en Etikette, Navnet Hvide, med en sort og stejl Skrift. -Hvor er Konvoluten? -Her, Hr. Konferensraad. -Læg dem ind, og Konferensraaden pegede paa Papirerne. Hr. Hansen gjorde det, mens hans Herres Øje fulgte hans Hænder. -Hent saa Kandelaberen. Hr. Hansen hentede Kandelaberen paa Konsollen og tændte det ene Lys. Han bragte ogsaa Lak og Signetet. -Godt.
Frøken Medwin talte i varme Udtryk om den Rolle, jeg havde spillet i den sørgelige Historie, og det var let at se, at hun ogsaa var Nikola meget taknemlig for den Maade, han havde opført sig paa over for hende. Williams havde efter Nikolas Ordre optaget hende i sit Hus og straks sat sig i Forbindelse med Konsulen. Da saa Hr.
Hun saa' hele Personalet og Hr. Desgrais selv, der skaltede dobbelt højrøstet i sit Savoyard-Maal, saa det lød hen gennem hele Rummet: han vragede hidsigt mellem de mægtige, røde Kødstykker og slog det ævrede Smør op i Kasserollerne med de bare Hænder.
Det var jo Vanvid, umuligt endnu kunde han ikke sige, at han at han kom for at blive Skuespiller. Og han spurgte sig selv, hvordan han dog kunde være gaaet herhen efter denne Nat men hvad skulde han dog skulde han dog finde paa? Men saa stod Instruktøren midt i Stuen. William slap Laasen med et Ryk, gik lidt frem. Instruktøren havde travlt. "Hr. Høg?" spurgte han noget højt.
-Kaptajnen er en Mand med Begejstring, sagde han, og nu vil han Redaktøren bøjede Spidsen af sit brune Overskæg om sin Finger nu vil han have Tid til at gøre den gældende.... Han drak en Smule Vin og smilte Hr.
Dagens Ord