United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Det tror jeg ogsaa." "Glæder mig glæder mig at finde en saa fordomsfri Personlighed, Hr. ... Tillad mig at spørge: De er en jævnlig Gæst hos Hr. Kandidat Hansen-Maagerup kommer der undertiden jo ...?" "Somme Tider." "Ja jeg ved ikke vi skulde en lille Tur paa Frederiksberg idag Sommerlyst eller Alleenberg det morer mig at komme der en sjælden Gang.
Strax efter Jørqen og Bodil .# Magister! Magisteren . Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain! Baronen . Velbekomme dem Allesammen! Baron. Claus . Ha, ha, meget morsomt! Baronen . Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind, Jørgen ... af den ældste. Baronen . Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.
-Man maatte have Publikums Interesse vakt, sagde Bankherren. Inde i Redaktionssekretærens Værelse var Lampen allerede tændt paa Skrivebordet. Redaktøren havde ført Professor Gerster ind til Hr. Gravesen.
Heldigvis for ham har han de uudtømmelige Miner; de er snart absolut nødvendige, naar man vil føre Hus i Paris. De primitive Tider, da man nøjedes med en Smule Aandrighed i de fornemme Kredses Selskaber, de er forbi for længe siden. Hos Republikens Præsident. Hr. Jules Grévy er en rar, stilfærdig Præsident, der ikke beskjæftiger Verden altfor forfærdeligt med sin Personlighed.
Der blev jævnt givet Koncerter hver Dag. Om Morgenen tidligt skulde de afsted til Toget. Hr. de las Foresas ruskede Charlot livligt i Lokkehaaret. Drengen sov tungt og strittede imod i Søvne. Hr. de las Foresas hev ham Vand i Ansigtet for at faa ham vaagen. Charlot græd og fik klynkende sine Strømper paa siddende paa Sengekanten. Hans Lemmer var som Bly, saa tunge.
Saa snart der kommer Nogen til os, saa sidder Mo'er og taler med dem, som om jeg ikke var til Stede. Men mest er det Onkel Kihler. Saadan han ser paa mig jeg kan blive helt syg af det." "Har De har De talt med Hr. Bøg om dette?" Der kom syntes han et hurtigt Blink af Mistænksomhed i hendes Øjne. "Hvorfor spørger De mig om det?" "Det faldt mig ind. Han er jo Deres Barndomsven."
"Vil du høre efter, naar jeg taler Bur r r r!" og han slog med knyttet Næve i Bordet. Den stakkels Lady Katherine sprang næsten op, og Porcelænet klirrede. "Undskyld, Anderson," sagde hun ydmygt, "du sagde?" "At Campion har narret mig," hvæsede Hr. Montgomerie. "Saa har jeg maaske netop det, som du ønsker," sagde Lady Katherine og vendte tilbage til sine Breve.
Atterbom, der udenfor Gymnastikken tilhørte Toldboden, var begejstret og gned sit Lugteorgan, som om han gav sig selv »Skrabnæse«. -Godt Jensen, godt Jensen det er Appel. Realistfuksen Jensen satte i Skjorteærmer ind paa Høpuden. Godt, godt! Hr. Atterbom gav Guldrandskasketten et Fur. Saa vore Bænkebidere, raabte han. Vore Bænkebidere var de Studerende: Madratsen ind, sagde Hr.
»Saa det er i Grunden vanskeligt at sige, hvad der er det Bedste.« »Ja.« Jeg begyndte at længes tilbage efter Hr. Hans' Conversation, der havde i det Mindste den Fordeel, at man kunde forholde sig passiv. Jeg rømmede mig, taug et Par Øjeblikke stille og rejste mig derpaa fra min Stol. »Der kom nok =finis Poloniæ=«, hviskede Andrea Margrethe.
Hvor de dansede længe og tæt, tæt mod hinanden. Ja, han er retsindig. -Desuden akkurat saa lidt ærgerrig, at han med uforstyrret Sindsro kan vedblive at være Præsident i en Republik. De var snart de sidste paa Gulvet, og de mærkede det ikke aa, hvor uforsigtigt. -Ja Gambetta vil blive Republikens Præsident. -Hr. Gamb ... Hvor Hr.
Dagens Ord