United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Hvis jeg lader Dem rejse, er det kun for Øjeblikket," sagde Hr. Carruthers, da jeg skrev mit Navn. "Jeg har i Sinde, at De skal gifte Dem med mig hører De?" " Qui vivra, verra! " sagde jeg igen. Saa lo jeg og rejste mig med Brevet i Haanden. Lord Robert saá næsten ud, som om han var ved at græde, da jeg fortalte ham, at jeg tog bort om Eftermiddagen. "Jeg skal nok faa Dem at se igen," sagde han.
Men det var fortræffeligt: "orleanistisk Embedsmandsfamilie Dupont". Det var et helt Perspektiv af Hæderlighed og borgerlig Honnethed. Hr. Theodor Franz var ligefrem snublet over Dørtærskelen til en Sukces. Den næste Dag gjorde han Visit hos Familien de las Foresas. Han ønskede at se, hvad han kunde byde den.
Hr. von Pøllnitz rømmede sig; Fru von Pøllnitz hørte det ikke. Tilsidst sagde Hr. von Pøllnitz og gned sig under Hagen Hr. von Pøllnitz gned sig under Hagen som en Høker i fortrolige Øjeblikke og frembragte en gryntende Lyd : -Hm "Mutter Pøllnitz" Mutter Pøllnitz var et Kælenavn hvad si'er du saa? -Hvad jeg siger David til hvad? -Til hvad? sagde Hr. von Pøllnitz. Som om der ... Til hvad?
"Mange Tak, fordi De har læst for mig," svarede jeg, "det var dejligt." Da Frokosten var forbi, tog jeg det Tøj paa, som var blevet lagt frem til mig, og saa snart mit Toilette var fuldendt, tog jeg Hr. Benfleets Arm og gik med ham til en Terrasse i Haven bag Huset. Her blev der sat Stole frem til os, og vi satte os ned.
-Ja hvad Lange angik, kunde han sige, hans Nerver havde danset ... Fruen smilte, med sit vaagne, behagelige Værtindeblik stadig hen over Bordet ogsaa Professoren sørgede hun for, saa bød hun ham, og saa rakte hun ham noget med en egen dæmpet Omhyggelighed : -Ja sagde hun, Hr.
William Høg maalte Tomheden i den halvmørke Sal, hvor Dagslyset fra Skoddernes Sprækker kæmpede med Skæret fra tre-fire Gasblus, der var tændt over de nærmeste Loger, og det var som om han med en forfærdelig Anstrengelse væltede dette tomme fra sig Hr. Andersen gik op, kom atter ned William ventede endnu ...
Ja, Du har nu altid haft let til Vandet, Mor! sagde gamle Seemann Men det er nu din Fornøjelse. Og Fruen lo og greb ham om begge Skuldre og rystede eftertrykkeligt til: Du er en rigtig Træpind, Far! Hvad siger Du, Mor? Hr. Seemann nød foruden sit ligelige Gemyt ogsaa Lykken af med Aarene at være bleven betydelig tunghør. Jeg siger, at Du er en rigtig Træpind!
Barton snurrede sine Tommelfingre rundt om hinanden, og man kunde se, at han haabede, at vi snart vilde komme til Dagens brændende Spørgsmaal; og nu og da indskød han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere kejtet. Til sidst sagde Hr. Carruthers, at han vilde se sig om i Huset; og jeg sagde, at Teen skulde være færdig, naar de kom tilbage. Og saa gik de.
Jespersen, der stadig var saa underlig uhyggelig tilmode i Aften og ikke forstod Direktørerne, sagde for dog at sige noget, før han gik. -Nej hun har jo ikke trukket, sagde han. -Godnat. De tre foresatte nikkede kun. Ude paa Scenen havde Sangerinden begyndt paa sin Arie og sendte nogle tynde og magtløse Triller ud i den hule Sal. Da Arien var forbi, lød der nogle magre Haandtjat i Huset, og Hr.
Dagens Ord