United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og pludselig sprang Klint frem af sin Krog, og, ude af sig selv, slyngede han med et Hvin sit Punscheglas, der suste, fort som en Kugle af hans lemlaestede Haand, taet forbi Hojaervaerdighedens Hoved, lige mod Kong Kristians Billede, der knustes.
Og hun drak, til Bunden, med Øjnene fæstede paa hans Ansigt. ... Karl var gaaet. -Tak, jeg vil blive lidt, havde Ida sagt. Nu var hun ene. Hun havde ingen Tanker i sit Hoved. Hun vilde kun være ene, naar hun tog sin Kaabe og sin Hat og naar hun gik. Men da hun kom ned paa Gaden, næsten løb hun.
Den lille Dreng var nær ved at slippe af med Livet for os, hans Hoved sank ned paa Brystet helt kraftesløst, Opsynsmanden, som vi havde faaet ombord igen fra Lodsdamperen, maatte hele Tiden undervejs til Land sidde og bakse med Drengen og ruske ham og manøvrere med hans Arme, at ikke Aanden skulde gaa af Stakkelen.
Den sansede intet, den havde lukket Øjnene og lod sig støde og puffe af Sted af Flokken bagved. Men nu var det heller ikke længer den, der havde Ansvaret. Et Hoved dukkede frem over Æggen og spejdede ned, saa svang en høj, kraftig bygget Karl sig ud over Fjældet.
En Dag begyndte ogsaa han at flaa Skindene af de Sæler, han havde gemt for Vinteren, og det samme hændte: Man kom ud og bad ham om et Hoved. „Det er Forraad for Vinteren!“ sagde han. Hans Søster fik Taarer i Øjnene og gik ind. „Hvorfor græder du?“ spurgte Moderen. „Han svarer, at det er Vinterforraad!“
Hun begyndte at gaa, folgende efter Tinka, det lob hen ad Vejen, gentagende de samme Ord, mens hun lob: Skovrideren, Skovrideren, Skovrideren ... Men med et stansede hun, og hun forte Haenderne som til Slag ind mod det graa Hoved: Mistanken gryede i hende som en dump Angst.
Der faldt hun hen en stum og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent. Rundtom hortes de Sovnloses Skridt over Gulvene; Officererne fandt ikke Hvile mer. Uden at vide det begyndte Madam Bolling at vandre som de en rokkende Skygge frem og tilbage foran det osende Lys: hun vidste ikke Rede mer, hun vidste ikke Rede. Kanonerne gav ikke Fred et Minut.
"Nej, det siger De da ikke!" sagde jeg uskyldigt. "Kan man tro noget saadant?" "Ja," sagde han alvorligt, "De kan virkelig tro det." "Saa sig det ikke saa pludseligt," sagde jeg, idet jeg vendte mit Hoved bort, for at han ikke skulde se, hvor jeg lo. "For ser De, hos rødhaarede Personer som mig gaar den Slags Komplimenter til Hovedet."
Den blev lukket lige for Næsen af os. Vi vidste altsaa, at man havde iagttaget os derinde, men der var ikke Tegn paa, at der var nogen levende Sjæl. Der herskede en uhyggelig Tavshed i den store Bygning, og i nogen Tid hamrede vore Tjenere forgæves paa Døren. Saa viste der sig et raget Hoved ved et lille Gitter, og vi spurgtes om, hvad vi ønskede.
Og dog jeg fatter atter Mod, thi nu kaster Corpus Juris sit Hoved tilbage, han fæster sit Blik skarpt og bestemt paa Præsten, der staaer henne i Døren, og begynder med saa rolig og sikker en Stemme, at min Frygt og Angst øjeblikkelig forsvandt, thi allerede paa de første Ord kunde jeg høre, at han vilde nok komme lykkelig igjennem indtil Enden.
Dagens Ord