United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men om Aftenen, da Mlle Leterrier havde bundet Hanskerne om hendes Haandled og var gaaet ud og havde lukket Døren, og hun havde hørt hendes Skridt bort gennem Gangen, stod Maria Carolina op igen og knælede ned paa Gulvet og rakte Armene op mod Himlen og græd og græd og græd. Hun bad til Gud med Hovedet ned i Tæppet.
De hørte Vognen rulle op for Døren, og Sofie kom ind, bunden til, saa man bare saá hendes Næse. Hun tog Lyset, og de gik alle ind gennem Stuerne. Fru Brandt havde slaaet sit store Slør ned for Ansigtet. Men Ida gik med de tolv Vintergække i Vanten. Ude i Gaarden stod Lars ved Hestene. Bæsterne var de gamle. Men Vognen, det var Godsherrens Jagtvogn, for Brandts Kaleche var "gaaet underhaands".
Ganske saadant noget, som Stuepiger laver i deres Fritid til at pynte, Vorherre maa vide hvilket Klædningsstykke af ubleget Bomuldstøj med. Jeg spurgte hende, hvad det skulde bruges til, og hun sagde, at det var til Børnenes Forklæder i hendes Forening. Hvis det ikke er Tidsspilde, Gud véd, hvad det saa er!
Han sank sammen og med ludende Hoved gik han nogle Skridt ved Siden af hende. Da sagde han tonløst og standsede: -Og nu gaar vi hjem. Ellen rakte Haanden frem, men Holm tog den ikke. -Holm, tag dog min Haand. Han tog den mellem begge sine Hænder, som skælvede, og med et dybt Suk bøiede han sig og kyssede hendes Haand. -Lev vel hviskede han. Saa var altsaa ogsaa det forbi.
Aa, jeg ! smilede hun bryd Dig ikke om mig ! ... Jeg var bare bange, Nils, at Du ... Saaledes baade at miste Egesborg og Havslunde ... Og at det netop skulde være dem fra Ravnsholt , der ... Han greb hendes Haand og trykkede den taknemmelig: Man maa lære at bøje sig for Guds Vilje ... sagde han. Ja ... Fru Line trak sin Haand til sig og sendte ham et uroligt Blik.
Glade i Bifaldet kroede Kordamerne sig som Killinger for Rampen. Man kom ikke mér ud af Stemning, mens Konflikten tilspidsedes, og alt blev en Tummel af Støj og Danserytmer: Gaasepigen forfulgtes af en Prins, og en Prinsesse forfulgte hendes Hyrde. Man lo og lo. -Satan, Satan, sagde Lange hvert Minut med voksende inderlige Betoninger, han havde knebet Berg baade gul og grøn i Armen.
Han sad med hendes Hoved i sine Hænder og saa' paa hende med sine døde Øjne, og han blev ved at mimre paa sin ene Tone: Oui mon enfant mon pauvre enfant ... Onkel Otto Georg rejste sig og lydløs, rokkende paa sit smukke Hoved med det bløde lyse Skæg, listede han hen over Gulvet til den næste Stue.
Naar han nu, mens de sad paa Klitten under den store Parasol, fortalte om den svundne Tid, kunde han pludselig gribe hendes Haand og trykke den krampagtigt. -Men nu nu har jeg det saa deiligt. De blev tause, og bevægede lyttede de til Havets Sang. Vid og mægtig laa dets KæmpeFlade. -Længtes De da ikke? spurgte hun. -Længtes? Jo nu tror jeg, det var Længsel.
Jo, ogsaa Kamilla havde været med at vise Vej. Han var blevet saa besynderlig betaget ved hendes Spørgsmaal. Han havde skudt det fra sig, slet ikke villet tage det op. Men inde i hans Sjæl havde det ligget og spiret, og det havde opslugt alle hans Tanker, uden at han vidste det.
Frøken Jensen bragte en Cigarkasse med en hel Stang Lak fordelt som Dekorationer rundt om paa Sejlgarnet. -Mine Hænders Arbejde, Fru Bai, sagde Frøken Jensen. Hændernes Arbejde var til hendes Søster. Fru Bai sagde: Fru Abel var jo i Randers igaar.... -Det er Terminspengene, sagde Frøken Jensen spidst, der er kommet til Huse.... -Hun var saa belæsset, da hun kom hjem.... -Jeg #tror# det nok.
Dagens Ord