United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru von Eichwald bøjede sig over Hendes Naade og bad om de maatte sammenligne Indfatningen. Hendes Naade havde grebet lidt nervøst op om Kejser Nikolajs Brosche, næsten som om hun vilde skjule den: -Den skal ingen Skade komme til, sagde Fru von Eichwald smilende og med den samme Stemme. -Naturligvis, sagde Hendes Naade og Fru von Eichwald tog Broschen af.
Axel ramtes af Vemod som et ældgammelt Menneske, der tænker tilbage paa svundne Tider. Da trykkede han Sigrids Haand. Hun saa op i hans Ansigt og vaagnede, hun smilede uden mindste Forbehold, fuld af Hengivenhed for ham og Tillid. Men han vidste ikke, hvorledes han skulde komme hendes hvide Sjæl imøde. De dansede mere langsomt og blev puffet fra alle Sider, de dansede sagte videre som i Drømme.
Nils gjort paa Fru Thora ved indgaaende at forklare og udlægge for hende Dogmet om den ubesmittede Jomfrufødsel; dette fundamentale Spørgsmaal, som ikke engang hendes kloge og højtelskede Søn Isidor havde turdet tage op til alvorlig Behandling ... Familien Uldahl var flyttet ind paa første Sal i en gammel Købmandsgaard, der laa ved Byens søndre Port.
Det vil sige, hvis det kan ske uden stor Smerte paa hendes Side naar Tiden kommer. Hvad ham angaar han syntes mig at være en forstandig Mand. Hvad mener De? Jeg er ganske af Deres Mening. Min Bevægelse var for stærk til at undgaa den erfarne Mands Opmærksomhed. Han smilede og saae fast paa mig med lidt sammenknebne Øjne: Men det har endnu lange Udsigter.
Papa maa have været overordentlig indtagende, for Fru Carruthers havde lige til sin Dødsdag et Miniaturportræt af ham staaende paa sit Bord med en frisk Rose ved Siden af hans Minde syntes at være den eneste blide Plet i hendes haarde Hjerte. Og denne søde Dames Øjne smeltede hen i Ømhed, da hun talte om Fortiden skønt hun ikke kender mig godt nok til at sige mere.
Larsen saa haanligt op og ned ad hende: Ja, Tak, Jomfru, sagde han saa snerrende spise kan vi selv! ... Den gamle Daase! vedblev han, da Jomfruen gnistrende af Vrede havde forladt Værelset Godt, at hun skal væk til Majdag, saa at man slipper for hendes Paahæng! ... Du kan tænke Dig, grinede han op at en Nat, straks efter jeg var kommet her til Gaarden, stiller hun Fandengaleme herinde i Kammeret hos mig og lader, som om hun gaar i Søvne! ... Ha, ha, men det kan jo nok være, at jeg fik vækket hende lidt snelt med Vandkanden der henne ... hun er ikke min Type med al det Sul; mine skal kunne sno sig, forstaar Du!
Han gik nærmere og bøjede sig ned over hende. Vilde .... Hun saa op paa ham koldt og afvisende. Saa bøjede han sig helt ned og kyssede hende paa Halsen: Har jeg været for slem imod dig, Vilde? Hendes Ansigt og Øjne vedblev at være rolige. Men dybt i hendes Hjerte lo det haanligt.
Jeg kan ikke begribe, hvor nogle Mennesker bliver saa modige fra! Hun maatte jo straks gaa ud med den igen og morede sig kostelig over min Angest. Men da hun fortalte det ved Frokostbordet, skændte Hendes Naade da ogsaa paa hende; for tænk, om det havde været en Hugorm! Karen vidste jo ikke noget om, at Snogene har to gule Nakkepletter, men nu har jeg da lært hende det.
Næ-i ... Gør det meget ondt i dit Hoved? Baronessen nikkede uden at svare. Hun sad og stirrede ud for sig med Hænderne slapt hvilende i Skødet. Karen satte sig ved Siden af hende og tog hendes ene Haand og kærtegnede den. Af og til saa hun sørgmodigt og hjælpeløst op paa Moderen. En Dør borte i Huset slog smældende i, og Baronessen for sammen og gyste. Men Mama dog! sagde Barnet.
Dagens Ord