United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han var kommen midtvejs ud, giver de hvide Mænd sig pludselig til at svinge Tovet; Manden, der nær havde mistet Taget, slyngede nu ogsaa Benene om Linen og holdt sig saaledes fast, skønt han efterhaanden blev ganske ør i Hovedet. De hvide Mænd, der saa, at han holdt sig godt fast, gav sig nu til at svinge Tovet med stor Voldsomhed.
Det gav et Ryk i William, han blev purpurrød, mens han stirrede paa Hoff. Forfatteren besvarede Blikket. Saa slog William Øjnene ned, hans Træk var blevet graa, og der gik en Trækning over hans Ansigt. Men han havde intet at svare. Han vidste, Hoff talte Sandhed. Forfatteren vilde lægge sin Haand paa hans Skulder, men William rystede den væk, blev ved at gaa ved Siden af ham med bøjet Hoved.
Hvilket maaske ogsaa kunde være tilstrækkeligt ... Den lille Isidor var under alle disse Begivenheder bleven adopteret af Seemann og voksede op paa den stille og fredelige fynske Gaard. Da han blev Student og skulde læse videre i Hovedstaden, solgte Plejeforældrene Gaarden og fulgte med ham; saa uundværlig var han bleven dem.
Han stod og faldt i Staver oppe ved Baggrundsdøren, og han syntes slet ikke, han hunde huske det allermindste. "Naa, bliver det til noget," spurgte Gerson nedefra. William fo'r sammen. "Du skal s'gu ikke genere Dig for mig," sagde den anden. William gik ned. "Nej, men det er saa sært," sagde han.
Det har sin gode Grund, svarer den Anden, jeg kommer lige fra Noumea, hvor jeg har siddet i Bagnoet i fem Aar. Og trods alt det er der alligevel ingen anden By, hvor den Fremmede har saa let ved at gjøre sig det hjemligt som i Paris. Der er ingen, der er saa kosmopolitisk som den. Pariseren holder haardnakket og konservativt fast ved sine egne Vaner, men han respekterer de Andres.
Han kunde have skreget om Hjælp saa ensom, saa forladt syntes han sig i denne aflaasede Lejlighed. Og ringe kunde han ikke, Hvorledes skulde han vel forklare, at han var blevet laaset inde? Hvorfor var Faderen gaaet? Nej, han maatte vente. Saa kom Høg hjem langt ud paa Natten. William var meget sky, talte sjældent og undgik at stifte Bekendtskaber. Han blev mager og havde ingen Appetit.
Faderen løftede et Øjeblik paa Glasproppen og førte Flasken op mod sit Ansigt: -Det er bedre at lade Georg give Dem en mere tør, sagde han. Den Liberiklædte bukkede paany uden at bevæge sit Ansigt. Hans Excellence slog Portiererne til sin Stue tilbage og sagde: -Slaa de Gardiner for.
Ida var allerede begyndt at dække til Middag, paa Mahognibordet, under Taffeluhret. ... Det dundrede i Huset, saa Fru Brandt vaagnede af sit Eftermiddagsblund. Det var Skovrideren, der i Gangen slog Sne af sine Støvler. -Hej, Folkens, raabte han og slog Mellemdøren til Køkkenet op: her er berejste Personer ... -Goddag, Ida-Tut ... Goddag, Sofie.
Hva' er her gaaet for sig! brølede Baronen af sine Lungers fulde Kraft. Han vidste, at naar man skal gøre Indtryk paa Bønder, skal man overdøve dem. Og hvor kan De finde Dem i saadanne Optøjer, Olsen? spurgte han henvendt til Værten. Jeg var lige henne paa Pladsen til et lille Løb, Hr. Baron! sagde Værten undskyldende og med et nyt Buk.
Madam Bolling stod med Heltene fra Isted, der kaempede endnu med de hvide Bind om Panden. Hun blev ved at se paa dem, og et Par smaa Taarer faldt ned paa Glasset hun taenkte paa dem, der nu skulde miste Forligheden og Livet. -Kom, Mutter, sagde Bolling og tog Billedet, men ogsaa han beholdt det saa laenge, at Tine maatte tage det af hans Haender.
Dagens Ord