United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Til enhver anden Tid vilde disse Ord have foraarsaget mig den mest levende Smerte, men nu var min første Tanke den: hvorledes skal jeg kunne besvære Fru Hertz med min egen Sorg, naar hendes Mand ligger paa Dødsleiet? At Hertz døde, syntes mig at være ganske naturligt og nødvendigt, og samtidig følte jeg mit eget Haab slukkes .... Jeg forsøgte imidlertid de sædvanlige opmuntrende Fraser.
Herluf var blevet ganske forskrækket ved at sé hans Ansigt, der var blevet saa magert, saa ganske lille og magert: Hvor er det muligt? tænkte han. I saa kort Tid saa kort Tid og han er kun fem og tyve Aar, knap fem og tyve Aar ... Yngre end vi andre , blev han ved at tænke. Og forvirret sagde han fuldstændig dumt: -Og du var dog nylig ude, sagde han.
Saa ofte det i disse travle Tider lod sig gøre, tog Hans Henriksen til Mosegaarden og blev Natten over hos sin Kone. Intet kunde nemlig bringe den lille Fru Minka fra sin én Gang fattede Beslutning om ingen Sinde mere at sætte sine Fødder paa Ravnsholt. Og hvad Madam Henriksen angik, saa syntes hun ganske at have strøget Svigerdatteren ud af sin Bevidsthed.
Naar Middagen var forbi, kyssede de Høg William var altid saa underlig angst og ganske rød i Hovedet, naar han løb ud af Døren efter det Kys. Efter Middag var han sin egen Mand lige til Aften. Undertiden samledes alle Nabolagets Børn i Høgs Gaard en stor Gaard med Skure til at skjule sig i og store Vognporte og Brændestabler.
Rampen blev tændt og gød sit Lys over Tæppet. I Parkettet var alle Hoveder i Bevægelse og over Balkonens Rand vuggede lyse Ansigter. Ida blev ved at smile: -Det er ligesom man skulde paa Bal, sagde hun ganske sagte. Karl sad med udspilede Ben og bed i sit Overskæg med et Udtryk, som var en Knebelsbart noget, der smagte godt. Orkestret havde spillet en lille Tid.
Ganske vist havde han haft et Par løse Forbindelser med en Mejerske og en buttet Husholdningselev. Men det var bare «Kødet», der momentvis var kommet i Brand ved et Høstgilde eller en munter Julekalas. Nu derimod, lige over for Fru Raskowitz' besnærende og mere raffinerede Yndigheder, var Helmuths slumrende «aandelige» Længsler efter kvindelig Omgang og kvindelig Forstaaelse bleven vakt!
De saa mange mærkelige Ting i Renlandet, de to gamle. Hver Sommer tog de derind, til sidst ganske alene, da deres Børn var døde. Hjemme vilde de slet ikke blive, naar det først blev Sommer, og saa levede de inde i Fjorden ganske alene til Efteraaret. Selv da han blev for gammel til at jage, tog han derind alligevel.
Den dumme Dreng havde taget Pistolerne ud af Saddelhylsterne, da han skulde kampere for Natten. Nu svang han Sablen imod mig og udstødte en eller anden Trusel. Han syntes ikke at forstaa, at han var ganske overgivet til min Naade og Barmhjertighed. Jeg holdt Violette tilbage, indtil der ikke var stort mere end en Landselængde imellem Hestene. "Rendez-vous!" brølede han.
"De er ikke døde," beroligede Kaptajnen hende, "de maa kunde bringes til Live igen, lad os blot faa nogle Draaber Rom i dem og faa bakset lidt med dem, saa skal De se, de kommer sig nok." "Negoro," kaldte Kaptajnen. Ved Lyden af dette Navn begyndte Hunden, som hidtil havde ligget ganske stille, pludselig at knurre og vise Tænder.
»Ja det gaaer mig som Dem: jeg har ogsaa i langsommelig Tid hørt Christopher prise den Bog som noget ganske overordentligt men jeg hører formodentlig heller ikke til de Indviede, thi den gik ogsaa over min Forstand, og jeg forstod ikke tilstrækkelig at paaskjønne den.«
Dagens Ord