United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Georg ventede i Gangen og tog hans Overfrakke ned og hjalp ham den paa: -Farvel, sagde den unge Mand og bøjede Hovedet. Georg hængte "Sedlen" ud paa Døren: Paa et Stykke Pap stod med Bogstaver, som var halvt fortærede, Ordet: Consultation. Saa aabnede han Brevkassen og tog Posten. Brevene lagde han paa Konsollen.
Et Selskab af Herrer og Damer viste sig imidlertid i Loggiaen, det saae mig mindre og mindre pensionsagtigt ud, og jeg følte mig lettet, da en Tjenestepige, som ved en Omdreining af Gangen nær var løbet paa mig, kunde bringe mig ud af min Forlegenhed, ganske vist paa en noget overlegen og spottende Maade: nei, her leiede de rigtignok ingen Værelser ud; det Hus, jeg mente, kunde jeg se dèr øverst oppe paa Bakken.
Det ruskede i Døren til Gangen, som Hans Hvide havde laaset. -Deres Excellence, Deres Excellence, raabte Georg: -Hans kongelige Højhed. -Jeg kommer, svarede Excellencen, og han vendte et Nu sit Ansigt mod Sønnen, mens det var som i et Sekund halvfemsindstyve Aars Lidelser og Liv var skrevne deri: -Jeg kommer, sagde han igen. Georg slap Døren.
Der lød et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor: -Saa, sagde Schrøder, nu skal vi til at tørre Kadetbukser igen. Det var alle Falkenbergs Børn, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg, født With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Børnene". Hun satte sig paa Schrøders Køkkenskammel med Hænderne i sit Skød. -Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun. -Ikke?
-Det bli'r klart, sagde hun. -Se efter Vejret, sagde hun. -Se ud af Køkkendøren, sagde Katinka fra Sengen. Der kommer altid Skyerne. Der var ogsaa klart fra Køkkendøren. -Jeg kan godt selv, jeg kan godt selv, sagde Katinka. Hun støttede sig langs Væggene i Gangen, hen til Perrondøren. -Hvor det er varmt, sagde hun. -Nu kommer Trappen ... Saa det gik.... Det var tungt at gaa paa Gruset.
Han bøjede pludselig hastigt sit Hoved Bevægelsen var næsten sky saa langt frem, at hans Læber rørte Hendes Naades Pande: -Farvel. -Farvel, sagde Hendes Naade, der ikke havde rørt sig. Og, mens Excellencen gik, blev hun liggende ubevægelig med lukkede Øjne, midt i den mægtige Seng, hvor, i Mørket, kun Ringene glimtede paa hendes Fingre. Faderen aabnede Døren til Gangen for Hans Excellence.
Det havde været galt fat med Sofie; hele Natten igennem havde hun gebærdet sig paa en saadan Maade, at Mændene flere ad Gangen maatte skiftes til at holde hende fastklemt ned mod Jorden. Siden, da det lod til, at Træthed endelig var falden over hende, havde de skyndt sig tilbage til Bopladsen. Det var en mærkelig Nat, vi nu kom til at opleve sammen med Sofie. Hun var ganske vild.
Berg ventede i Gangen med Lygten. Det var blevet sent, han vilde selv folge Tine hjem. De gik henad Vejen, hvor Huse og Gaarde laa som taettere Skygger i det stille Morke. Hundene vaagnede kun halvt og sendte en sovnig Knurren efter dem. Berg loftede Lygten for at finde den torreste Vej i Solet.
Brevet er jo simpelt hen klæbet til Ærmet, da de rejste Dem for at følge med Pigen op til Deres Frue. Deroppe har De selvfølgelig #ikke# haft det med, da hun i saa Fald havde opdaget det. De har tabt det ganske kort efter herude paa Gangen, hvor Roland legede, og hvor #han# netop har fundet det, og i bedste Tro lavet Dragehale deraf.
Inde i Gangen faldt han ned paa Loftstrappen og kunde ikke tale, men virrede kun maallos med sit hvidgraa Ansigt: -Aa, Herre Jesus, hva' er der paa Faer' i Degn'gaarden, hva' er der paa Faer' i Degn'gaarden? raabte Sofie og begyndte at lobe forvirret rundt om sig selv med "Torklaedet" i Haanden, som hun tog af sig i Forskraekkelsen.
Dagens Ord