United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Først d. 5. August om Aftenen fik vi Efterretning om Slaget ved Isted d. 24.-25. Juli. Vi befandt os paa Gaarden Moen i Gudbrandsdalen. Det var en smuk Sommeraften; Solen havde allerede trukket sig tilbage bag Bjerget, men kantede endnu de mørke Skyer med en straalende Guldrand.
De vilde ikke udlevere dem uden Betaling, og de skreg paa Bagtrappen, med deres Kontrabøger i Hænderne, saa man hørte dem op gennem hele Gaarden. Idag var man særlig højrøstet. En høj og skrattende Kvindestemme skældte og svor op, saa det lod helt ud i Porten. Det var en Vadskerkone fra Roskilde, der skulde have Betaling for noget Dækketøj.
Frøken Sofie fôr gysende sammen. Fru Line lagde en Arm om hende. Fryser Du? Skal vi lukke? Nej ... Se, hvor smuk Gaarden ser ud! Ja ... Hvad tænker Mor paa ... lige nu ? Fru Line smilede: Paa at komme i Seng og sove. Og véd Mor, hvad jeg tænker paa? Nej ...?
Men den huggede Kammerherren engang, da han trængte til Penge ... min Fars Far. Det hvide Hus der med det lille Flag foran? spurgte Baronessen og pegede. Der bor vores Skovfoged. Er dine Folk paa Arbejde, siden man ikke ser noget til dem? Nej, de er vist oppe for at modtage os paa Gaarden .... Er Folkene oppe paa Gaarden, Jens? Ja, Hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig.
Ikke saa længe jeg lever ! Hva' vilde ogsaa Sofie med mig hernede? Jeg sa'e det jo! Jeg gamle, værkbrudne Menneske, der aldrig skulde forlade sin Seng! Frøken Sofie var yderst ulykkelig. Og de stod alle og saa hjælpeløse ud ... Saa sagde pludselig Frøken Frederikke: Nu henter jeg en Vogn! og fløj af Sted op mod Gaarden. Alle saa langt efter hende og tænkte: Hvad mon det er for en Vogn ...?
I disse Par Dage talte Niels og Mikkel meget sammen om Faderen. Niels gik fra og til og puslede paa Gaarden og fordybede sig i Erindringer om den gamle. Mikkel fulgte ved Siden af i sin hvide Pilgrimskittel og hørte alle Smaatrækkene fra den fremfarne Tid. Niels fortalte levende, naar han kom i Aande, med et eget sagte Lune, og hvert nok saa lille Frasagn nærede Mikkels Fantasi.
Men hun skulde vel ogsaa have skrevet, have sagt ham noget og forklaret. Men hun havde ikke kunnet skrive. Hun havde ikke kunnet gøre det.... Og nu var han maaske vred. Hun gik gennem Gaarden og ind i Porten og op ad Trappen. Hun saa hans Ansigt straks ved Døren; det var ligesom saa lyst i Huden. Men da han saá hende, blev han blødende rød. -Det var en Meldeseddel, sagde hun.
-Aa, er'et da Dommens Dag? jamrede Sofie og hun kastede sig over Sengen: aa, den treenige Gud aa, den treenige Gud! Tine gik og kaldte igen: -Maren, Maren! Ingen svarede. Men pludselig satte Maren frem fra Bryggerset, som et anskudt Dyr, frem over Gaarden, som stod alle Laenger i Brand, ud, hvor Lars Avlskarl var og Anders Husmand var. Ogsaa de var lobet bort.
Vi kommer efter med Sprøjten! ... Hvem Satan i hede Helvede kan osse finde paa aa gantes med Svovlstikker dernede! .... Helmuth blev staaende midt paa Gulvet og stirrede et Øjeblik sløvt efter de to Mænd, der tumlede ned ad Trappen. Og han hørte Forvalteren raabe op nede i Gaarden og give Befalinger. Klapren af hastige Fodtrin lød hen over Stenbroen.
Først slukkedes al Ild i Gaarden, og ny Ild frembragtes ved Gnidning. Hermed tændtes et Baal i en Hulvej, hvor Kreaturerne blev drevet forbi, hvorefter hver Mand tog en Brand hjem med sig for dermed at tænde ny Ild paa sin egen Arne. =Hephaistos som Smededværg.=
Dagens Ord