United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !
En af de største Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en Have, er at sprede dem jævnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og dels gaar næsten al dekorativ Virkning tabt; det gælder fremfor alt at koncentrere saa meget som muligt.
Men nu skal vi ud imod Stormen og kæmpe i Larmen, og det véd vi, at den, som ikke gaar imod Livet, han har dødsdømt sig selv. Ind i Fremtiden! Indskrevne i Fremtidens store Legion, hvis Rækker tyndes og fyldes som de Udødeliges Slagorden, indskrevne i de Kæmpendes Kohorte, der gaar frem, fordi den tror, og selv om den Falder, aldrig opgiver at haabe.
Gaar den ud, køles Kampmodet hos de fraværende Krigere. =Den græske Hestia.= Statsarnens Ild vedligeholdtes af Kvinder, der endnu var unge Piger, eller som var Enker.
"A l'entreacte ," bryder han endelig af; man hører Maskinkarlen slaa Slaget, der annoncerer Aktens Begyndelse. Coquelin staar paa Scenen, et Sekund, saa gaar Tæppet op, og han er i samme Nu helt og holdent den Person, han skal forestille. Mens han spiller, et flygtigt Blik tilbage paa, hvorledes han er naaet til den Plads, hvorpaa han nu staar. Han er en Bagersøn fra Søkjøbstaden Boulogne.
Ida havde helt mekanisk eller maaske som et Slags ubevidst Værn taget Sukker og Fløde og gled rundt og bød. Nu naaede hun Fru Mourier. -Tak, Ida, sagde Fru von Eichbaum: De er osse altid saa hjælpsom. Og Fru Mourier, der tog Sukker, sagde venligt: -De gaar jo rundt, Frøken Brandt, som var De en Datter i Huset. -Ja, sagde Ida og gled videre.
-Og han gaar ind paa Ens Idéer, sér du, sagde Berg. Han forstaar , sagde han. Men kan udrette noget med Adolf. Han rejste sig og gik hen over Gulvet: Og véd du, sagde han og slog ud med Haanden: her trængte til at udrettes noget. Her trænger forbandet til, at der blev handlet i dette land.
Nils ravede op af Stolen: Du siger noget, Smed! Vi gaar ned og ser til Tøserne! Og de tog hinanden under Armen og vaklede pludrende og grinende ned gennem Gaarden ... Midsommernattens Maane lyste paa deres Vej. Og bag Gardinet i sit Soveværelse stod Frøken Sofie og saa efter dem....
Aah ekk ander end som ham Søren Petroliumskusk. Vi var sammen i Byen i Gaar, o saa toe vi Ring paa ... De' var smens ells ekk Meningen, men han vilde jo ha'et saaen, o saa mente jæ ekk, a' jæ kue hae novet moe de' ... Man skae vel hae Fred, saa læng' man skae goe hæ' paa Jorden. Hun tager sin strammeste Mine paa og rejser sig fra Bordet.
Jeg gaar med Solen lige ind i Ansigtet. Jorden ligger foran mig hyllet i Vaardagens Dis. Livets hede Aande slaar ind om mig, og jeg føler det, som brister det i mig. Paa Knæ ... Nej, Hovedet højt og Sanserne aabne. Ogsaa du er en Del af Livet, der gror ejer dets Kraft og dets Fylde. Min Lykke spænder Brystet, jeg maa raabe for at faa Luft og jeg bliver myg og stille ...
Publikum indfinder sig uden at sige Goddag, driver rundt og kiger paa Ansigter som i en Theaterfoyer, træffer maaske ved et Tilfælde, men et Tilfælde, der kun hænder sjeldent, en og anden Bekjendt, drikker et Glas Punsch med ham ved Buffeten, og gaar saa igjen uden at sige Farvel.
Dagens Ord