United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
De gik hjemad. Frøken Agathe Strøm sad op i sin Seng og aflagde Stuepigen Beretning. Efter at Frøken Agathe var blevet voksen, var det blevet Stuepigen, hun betroede sine fortroligere Iagttagelser. Nu fortalte hun om Sundt og »Konen« bag Gardinerne. -Hm om de tror, man ikke har Øjne, sagde hun og fortalte videre, mens de fniste sammen, hun og Pigen.
Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: -Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke hjælpe med noget? -Tak, sagde Fru Brandt, der stadig tænkte paa Frøken Rosenfeld, som hun havde siddet før henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv.
-Til Nytte? Jeg.... Priorinden forstod pludselig, og de blev blodrøde begge to. -Ja, sagde Frøken von Salzen, De maa ret forstaa. Man ved jo, saadan en Ekvipering er dyr.... -Jeg ... Priorinden kunde knap faa Ordene frem jeg har jo sparet, sagde hun. Tak, men jeg har selv. Tak! Hun fandt ikke mer at sige, og Frøken von Salzen rejste sig forvirret.
Frøken Helgesen, der var ganske smigret ved hans formelle Væsen, sagde: -Hr. von Eichbaum, det var en saa smuk Opmærksomhed; og hun tog om hans lange og kølige Haand, før Karl bukkede videre, mens Josefine, højbarmet og med Husarsnore paa Kjolen, bad Saucen om og Damerne begyndte, lidt langsomt og halvt højtideligt, at tage for sig af Buddingen.
Nu var der kun Døren, som skulde aabnes, og Tærskelen, som hun skulde over. -God Morgen. Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Frøken Friis, der sad nærmest Døren og skød op fra Stolen til et Favntag. -Godmorgen, Søde, sagde hun. Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod Idas Kind.
Og med et Smil, saa umærkeligt, at det netop kunde gættes, sagde hun: -Det synes jeg jo ogsaa, Deres Excellence. -Vil Erichsen hilse Hofjægermesterinden, sagde han kun. Og han gik. Frøken Erichsen vendte tilbage til Stuerne.
-Nej, sagde Frøken Kjær: vi kommer ogsaa saa sjældent i Klæderne. Ida gik videre. -Hvad har Kjolen kostet? sagde Boserup, da Ida kom forbi, og hendes Sidemand lo. Qvam fortalte Historier nede ved Bordenden, og Damerne flyttede Stolene sammen og rejste sig og tog selv. Ida hørte, at nu lo ogsaa Karl, deroppe hos Kjær.
... En Dag, da hun gik ned ad Trappen, tabte Frøken Falk sin Muffe, hun havde jo baade Handsker og Noder i Haanden og kunde ikke holde paa det altsammen, saa ogsaa Parasollen faldt lige for Fødderne af Høg, der just vilde gaa ud ad den lille Dør. Han tog den op og rakte hende den, men Hjertet sad ham i Halsen, saa han ikke kunde sige noget.
"De maa ikke tage til Paris alene. Hvor kan saadan noget falde Dem ind?" spurgte han. Jeg svarede ikke. Han blev ude af sig selv. "Deres Faders Familie er allesammen døde, siger De, og De véd intet om Deres Moders Slægtninge, men hvem var hun? Hvad hed hun? Maaske kunde vi finde nogle af Deres Paarørende." "Min Moder kaldtes Frøken Tomkins," sagde jeg. " Kaldtes Frøken Tomkins." "Ja."
"Hans Naades Vogn venter paa Dem, Frøken," sagde Tjeneren, og jeg fløj ind til Véronique. Jeg lod hende klæde mig hurtigt paa. Jeg bar akkurat den samme Dragt, som han havde set mig i før, dyb Sorg, og overordentlig klædelig. Ti Minutter efter sad Véronique og jeg i Vognen og kørte af Sted. Jeg talte ikke.
Dagens Ord