United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da de kørte forbi Bænken foran »Asylet«, skævede Jomfru Helmer om for at se, om de Gamle vilde rejse sig og hilse. Men de var forsvundet. Bænken stod tom. Saa skudrede hun sig magelig til Rette i den bløde Landauer: Nu var der kun Fornøjelserne tilbage! Ogsaa Nils Uldahl lænede sig lettet mod Vognens Hynder: Nu skal vi rigtig ud at more os, lille Mathilde!
Sølvkaffekanden paa Bordet, Pragtstykket med de tre Par ægte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine Nipsting dækkede af udbredte Lommetørklæder, og Stykkerne over Gulvet til alle Døre, og Kattene, som snurrede rundt paa deres Puder. Hun kendte det alt. Frøkenen blev ved at smaasnakke og gaa ud og ind. Katinka hørte ikke mer.
Dèr sad han en underlig, høj, mager Mand, med lyst Haar og bedrøvede, fortrædelige brune Øjne, og en Næse, der var tilbøjelig til at blive rød paa Tippen han saá i det hele taget ud, som om han havde en daarlig Fordøjelse. Han sad foran en Daily Telegraph , der var stillet op imod Tepotten, og der laa noget kold, urørt Fisk paa hans Tallerken. Han saá meget forbavset ud, da jeg kom ind i Stuen.
Han skulde møde paa Stationen imorgen Klokken seks. Katinka stod i Haven foran Hækken: Faarekylling Faarekylling flyv flyv. Faarekylling Faarekylling Giv godt Vejr.... raabte hun. Duften fra Træerne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og saa' op i den blaa Luft. -Svært saa blaat klæ'er den lille Kone, tænkte Togføreren med de fremhævende.
Og Povl bar som Tegn paa sin højere Afstamning et gammelt Katteskind paa venstre Skulder. Jørgen forstummede af Beundring midt i en Sætning. Jeg er en ung Indianerhøvding af Inkastammen! forklarede Povl og holdt sin Lanse frem foran Isidors Bryst Carl Petersen er min Vaabendrager.
-Men Skovrideren er kon, sagde hun, Skovrideren er kon ... Det endte Madam Bolling altid med, hvormange Mandfolk der saa var paa Tale. Fangels korte op om Krolaengen og holdt Mellemmadskurvene op foran Skolevinduerne; De skulde til Lille-skoven bare et Trip. -Saa de farter, sagde Madam Bolling, saa de farter. Ja, Gud ske Lov, ja, Gud ske Lov. Det er jo osse ret et dejligt Land.
Friis, tyvende Bal i November , sagde hun og spilede fingrene ud foran hans Ansigt; Frøken Julie var i lyserødt og mindede i Gestus lidt om en Ingénue paa Teatret. De stilfærdige Stuepiger havde Døren op, og man gik ind i Spisestuen i Lyset.
Skuespillerne maatte have ageret ovenpaa Søilegangen, skjøndt de dèr kun fik en smal Plads at bevæge sig paa og havde en 6 Alen dyb Afgrund foran sig; ja paa Grund af Pladsens Høide kunde de ikke engang sees fuldstændig fra de forreste Bænke i Theatret. Denne Anskuelse blev forfægtet med stor Iver af forskjellige Lærde, særlig af Prof. Bethe.
Hans Kæber var saa stive, som om de var fastgjorte med Skruer. Han arbejdede paa at klemme dem sammen, men forgæves; der var intet at gøre. I sin Rædsel fo'r han omkring i Værelset, medens Sveden strømmede ned ad hans Ansigt, og han udstødte højst besynderlige Skrig. "Kom her hen!" sagde Nikola. "Staa der foran mig! Naa, luk saa Munden." Manden lukkede straks sin Mund. "Luk dine Øjne."
Pludselig sagde hun: -Hent Sofie; og holdt, med et Greb af sin Haand, Mantillen sammen om sig, mens hun, uden Støtte, gik gennem Stuerne ind i Sovekamret. Hun havde aabnet sit Chatol og sad, med Hænderne i Skødet, foran et lille Træskrin, der stod paa Klappen, da Sofie kom ind i Sovekamret, hvor Gardinerne var rullede ned og der var halvmørkt.
Dagens Ord