United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Det er mig, svarede et af Børnene, der kom for at hente en Bog. Og Faderen vandrede videre henover sit Gulv, mellem de samme fire Vægge. Han elskede at have det hedt, og havde dog altid hvide Hænder af Kulde.
Her begyndte Tomlerne igen at suse vildt; og idet hun selvopgivende støttede sin Pande mod Sønnens Skulder, sagde hun hulkende: Jeg kan ikke tro paa Jesu ubesmittede Fødsel, lille Isidor ... og ingen kommer til Faderen uden gennem Sønnen! Herredsfuldmægtigen maatte bide sig haardt i Læben for ikke at komme til at le: Endelig var det da lykkedes den gamle Dame at sætte ham ordentlig til Vægs!
I Haanden holdt han et afskaaret Stykke Hvedebrød, som han skulde ned med til Karusserne. Jørgen kom tæt og firkantet ud af Gadedøren og stillede sig ved Siden af Faderen: Maa jeg gaa med Dig ud at spadsere? spurgte han. Isidor saa ned imod ham og nænnede ikke at sige nej: Ja Du maa. Drengen bukkede, som man kan tænke sig en Huggeblok vilde bukke: Tak! Men Du maa ikke sige et Muk paa hele Turen!
Men han sagde: "En Mand havde to Sønner. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
De sagde "God Morgen" ganske sagte, han nikkede blot uden at vende sig eller tale. Nina aabnede Døren og listede ud, William bag efter men Drengen kunde i sin Befippelse sjælden faa Døren lukket. Saa stod han længe og raslede med Laasen, indtil Faderen rejste sig med et utaalmodigt "Naa" og smækkede den haardt i. Børnene var glade, naar de frelste var naaede ned paa Gaden.
Mourier, der sad og saá ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og bøjede sig over mod Fru von Eichbaum: -Hvem er hun? spurgte han halvhøjt, og Ida hørte Fru von Eichbaum, inde i en længere Forklaring, sige: -Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en agtværdig Mand. Ida vidste maaske ikke selv, at hun kæmpede for ikke at faa Taarer i Øjnene.
Han saá jo Nat og Dag det lange Lagen over Liget paa Sengen og Mændene, som var kommet ind og havde slæbt Moderen ned ad Trappen, pakket i et Lagen; en tog ved Hovedet og en ved Benene, for at faa hende i Kisten nede i Gadedøren. Men det var kun Faderen, som gav ham et Rap til: -Du ska' op, sagde han. Ta' Klæ'erne paa Dig. Vi ska' ud.
Faderen gik op og ned ad Gulvet bag ham. "Hvor er vi," spurgte han. William begyndte at læse. Han hørte næppe, hvad han selv sagde, og han læste hæst, ud i ét. "Thi, hvis vi spærrede dem alle inde i Bure, disse Dyr, skabte for at ødelægge, hvis Væsen er Drifter, og hvis Drifter er Fordærvelse og Elendighed, handlede vi ret" "Rigtig rigtig det var der, vi slap."
"Men hvad skulde jeg ogsaa ude nu om Natten? Nu er det jo paa Tiden at gaa i Seng." Han saá uafbrudt paa den Syge, mens han tændte de lo Lys paa Kaminen og rakte ham det ene: "God Nat," sagde han. Faderen tog Lyset uden at tænke derover: "Ja, nu skal vi skrive," sagde han, aandsfraværende og tonløst, mens han saá ind i Lyset, "det haster man véd aldrig, hvor længe man har sin Forstand."
I disse Par Dage talte Niels og Mikkel meget sammen om Faderen. Niels gik fra og til og puslede paa Gaarden og fordybede sig i Erindringer om den gamle. Mikkel fulgte ved Siden af i sin hvide Pilgrimskittel og hørte alle Smaatrækkene fra den fremfarne Tid. Niels fortalte levende, naar han kom i Aande, med et eget sagte Lune, og hvert nok saa lille Frasagn nærede Mikkels Fantasi.
Dagens Ord