United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, om det saa er Roser, Frøken, sagde Madammen, der var lidt døv og havde noget i Øjnene af de Døves Undren, der ser ud, som om de altid hørte en mærkelig Hemmelighed, naar de overhovedet hører noget : om det saa er Roser, saa faar vi dem fra Friland. -Godmorgen. Ida bøjede over paa Søvejen, som hun plejede. Ida gik altid paa den samme Side af Søerne.
Søfolk er kendte for deres Tilbøjelighed til altid at ville holde Luften lun i Kahytten; de aabner nødigt Dør og Skylight, de faar Luft nok paa Dækket, siger de. Ondskabsfulde Landkrabber paastaar, at Luften ude paa Havet er saa frisk og bakteriefri, netop fordi Søfolk aldrig lader den stramme Kahytsdunst slippe ud ... Jo mindre Skuden, des værre Luften.
"Ja naturligvis ... Jeg vilde sige, Frue, at dette med at ..." "Ja men saa faar vi jo kun fire Stik ..." "Ja naa ja ... Nej ser Du, Maagerup, dette med at have Ansvar, det er nok i Grunden ikke stort andet end en Talemaade. Vi har allesammen et stort dresseret Dyr i os. Bevares! man holder jo til daglig de bestialske Fornemmelser nede.
Men hvor jeg sidder og snakker, jeg, som ingenting har oplevet og ikke set nogenting og du, som har levet og set saa meget du faar ikke Lov til at sige et eneste Ord ... saadan er jeg.... -Jeg har ikke noget at fortælle.... Pyh du ikke ... Men hvad er det vander du Høns? Er du blevet saa glad over Gjensynet? Og min gamle Ven bøjede sig ned over mig, og han holdt mit Hoved mellem sine Hænder.
Begge knækker sammen, den sidste netop i det Øjeblik, da der var begyndt at komme rigtig Sus i Svingfjererne. Nogle enkelte Dun i Luften fortæller hvor højt, de naaede. Det giver Blod paa Tanden. Hunden jager hver eneste Tue af og halser hver Gang, han faar Øje paa noget. Jeg springer omkring, hvor jeg bedst kan komme til at skyde.
-Hvorfor vil De hver Dag bringe mig til at sige, at jeg elsker Dem og dog aldrig forstaa mig? Aldrig kun pine mig derfor reiser jeg. Ellens Fod gjorde virkelig meget ondt ... Hun maatte sidde lidt. Hun slap Schønaichs Arm og satte sig paa en Bænk under Træerne. -Ja, det er i aften. Det er sandt. Det er dog heldigt, at jeg faar dem at se, inden jeg reiser.
Men hvad der ellers kan spares ved Opfindelsen, skal komme Forbrugerne til gode. Det vil jeg betinge mig i Kontrakten." "Og Du tror, Direktionen gaar ind paa det?" "Ja naturligvis hvorfor skulde den ikke det? Skaffe de Fattige billigere Brød det er jo noget, som vi Allesammen gerne vil. Desuden bliver det Fabrikken, der faar hele Æren.
"Hvordan saá han ud? Havde han engelske Klæder paa? Manglede han Halvdelen af det venstre Øre?" "De beskriver ham ganske nøjagtigt." "Det er Quong Ma. Pas saa paa! Hvis den Herre er efter Dem, saa vil jeg raade Dem til at rejse herfra. Han hager sig fast ved Dem, til han faar en Lejlighed, og saa slaar han løs. Følg mit Raad og forlad England, medens De kan.
Desuden maa jeg tilstaa, at han har arbejdet med en saa djævelsk Snedighed, at jeg, som en Jurist af Profession, ikke kan se nogen Mulighed for, at vi kunde drage ham til Ansvar." "Naa, Bruce, hvad mener De saa om Doktor Nikola?" "Ja, det faar jo Sagen til at se helt anderledes ud," svarede jeg, "men hvis Nikola vil optræde ærligt lige over for mig, saa er 10,000 Pund jo dog 10,000 Pund.
Jeg faar en stor Sum for at sætte mit Liv paa Spil, medens jeg søger at opdage visse Ting. Mere kan jeg ikke sige Dem." "Jeg antager, at De har forpligtet Dem til at holde det hemmeligt." "Ja, det har jeg." "Saa vil jeg ikke overtale Dem til at sige mere. Skal vi saa gaa ind til Damerne." Da jeg traadte ind i Dagligstuen, saá min Elskede paa mig med spændt Mine.
Dagens Ord