United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Klager man over, at den gjør Gaderne ufremkommelige, saa smiler de og ryster paa Hovedet ad Ens Ubekjendtskab med Forholdene. "Aa, i Paris bliver saadant Noget kun liggende en Dag," siger de. "Naar vi blot faar Regn inat, saa er det Altsammen borte imorgen tidlig." Man faar imidlertid ikke altid Regn om Natten.

-Ja, sagde Schrøder, men véd De hva', det er dog storartet, hvad de faar ud af 'et. Det var altid Schrøders Undren overfor Københavnerne. -Og saa gaar vi, sagde hun. Da de kom til det sidste Vindu, satte hun med et Tag Ida ud paa Græsgangen igen: -For ellers vokser Du ikke, sagde hun og lo: Og saa skal der tælles til Vask.

-Ja, de faar det dejligt, sagde hun. -Gu' faar de det dejligt, og han flyttede sig lidt i sin Iver: det var den næste Plan, Staldbygningen. Flot, flot, sagde han: Hun er en Satan. Ida beundrede i Stilhed hun forstod sig nu ikke paa Stalde og mens hun saá hen over Planen, sagde hun pludselig: -Det er dog godt, at Fa´r er død. Karl gav sig til at le, bøjet over Ridset.

De gik ude paa en Slette og spejdede efter dem, der skulde komme tilbage, da de med eet faar Øje paa to fremmede Mænd, som kom lige hen imod dem; de var store som Kæmper. Pigerne blev forfærdelig bange og flygtede hen i Hulen, da de fremmede forsvandt ned i en Dal. Saa bange var de, at de sloges; ingen af dem vilde være øverst, den ene vilde stadig gemme sig under den anden.

Jeg var nødt til at indbyde dem, og de kommer i Almindelighed én Gang, medens de er her de fire Pigebørn og Tante Katherine og det er med den største Vanskelighed, at jeg kan samle fire unge Herrer sammen til dem, hvis de blot faar en Anelse om, hvem det er, de skal træffe.

Det er kjønt af Dem, at de strax tænker paa at fortælle Immanuel det, nu faar I jo længe ikke hinanden at se, og han holder meget af Dem, De maa besøge ham paa Veien. Det har jeg ogsaa besluttet .... Farvel! Jeg havde under denne Samtale et Øieblik glemt den frygtelige Usikkerhed, hvori min Kjærlighed nu levede.

Kan hænde, du har arvet det. Kan det ikke trøste dig." Niels laa og stirrede op med klare, forbavsede Øjne. Men han vidste, Fa'ren aldrig løj. "Var det var det ogsaa Faar?" "Ja," sagde Fa'ren, "det var ogsaa Faar." Tidlig næste Morgen kom den stærke, selvsikre Bonde fra Sund gaaende ned til Stranden, hvor Folk havde travlt med at flænse de fangede Hvaler.

Louise-Ældst gik med Krydderpose for Tandpine. -Bringe Brev til Stationen.... -Mo'r Louise hvinte nu vil Ida rende igen. Hm, om du tænker, du faar malet dér.... -Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog Døren til Sovekamret i paa Næsen af Med-Kyllingen. -Gud bevar's, vil du gøre dig latterlig men du ta'er dine egne Støvler. Det si'er jeg dig, Ida....