United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det forholdt sig jo saadan med dette lille, stakkels, mishandlede Væsen, som ingen Mand kastede sine Øjne paa, men snarere følte en Art mystisk Skræk for, at hun kunde ikke taale, at andre nød den «Kærlighedens Lykke», som hun læste om i de Bøger, Enkebaronessen laante hende.
Niels smilede diskret: Enkebaronessen ser vel jævnligt ud til Herskabet .... Tror det ikke! sagde hun og rystede energisk paa Hovedet, saa at alle de stive Krøller dirrede. Derpaa gik hun forbi ham ind i Salen. Og Niels skød Dørene blidt til efter hende .... En halv Snes Minutter senere blev de aabnet igen, og den unge Baronesse traadte hastigt ind fulgt af sin Mand.
Og Enkebaronessen knejsede med Hovedet, saa Krøllerne hoppede. Skal vi saa ønske Velbekomme! sagde hun og skød Stolen haardt tilbage. Ved denne Lyd viste Tjeneren sig og aabnede Fløjdørene. Og Baronen bød med et ceremonielt Buk sin Moder og sin Kone Armen og førte dem ud. Samme Dags Aften henad ti. Enkebaronessen har trukket sig tilbage til sine Værelser i Fløjen bag Riddersalen.
I havde vel hver sin Køje i Nat, stakkels Børn? spurgte den gamle Frue pludselig. Baronen brast ud i en høj Latter. Ja Herregud! sagde den gamle stødt man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! Hun er frygtelig, Vilde! hva'? Den Tale er du nok ikke vant til i Salonerne ovre i København. Eller i Buda-Pest! indskød Enkebaronessen. Mor! sagde Sønnen haardt og slog Haanden i Bordet.
Og inde under den opslaaede Kaleche sad Enkebaronessen og Stasia, begge i Festskrud. Og Vognen var vadsket, Seletøjet pudset, og Rigmor striglet og børstet. Idet Ekvipagen svingede omkring Hjørnet af Raadhuset, kom netop Baronen ud af Døren og steg ned ad Trappen. Goddag Helmuth! raabte den gamle Frue og holdt Hesten an. Hvor Adel er, kommer Adel til!
Og da han havde set Flammerne slikke op over Taget, havde Angesten grebet ham, og han var løbet som en vild bort gennem Skoven og op over Markerne og hjem .... Enkebaronessen havde under Sønnens Skriftemaal siddet stille og tankefuld og klappet hans Haand. Ja, sagde hun nu og nikkede ud for sig men naar man vil gøre den Slags Ting, maa man prøve sig selv først, min Dreng, om man er stærk!
Kun en Smule Hovedpine af og til, det var det hele! Men Enkebaronessen lod sig ikke føre bag Lyset. Hun rystede sine Krøller og hævede en Pegefinger. Verden er forrykt! sagde hun. I ender alle paa Galehuset! Jeg er den eneste normale!
Da var Helmuth og Hendes gamle Naade kommen til Syne i Døren fra Vaabenhuset. Flyt Jer Folk, flyt Jer! sagde Enkebaronessen og banede Vej for sig og sin Søn op mod Koret. Deroppe laa Fru Mascani dødbleg og besvimet i Præstegaardsstolen, og Clara sad grædende paa Hug foran hende med Ansigtet skjult i hendes Skød.
Dagens Ord