United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


Moderen havde sat sig og med store Øjne stirrede hun frem for sig mens hun havde foldet Hænderne om sit Knæ. Saa sagde hun: -Sig det igen, til jeg kan det. Ladyen lo. -Du kan det allerede, sagde hun. -Ja, det sidste.

Torquilstone er decideret Pebersvend og Krøbling Lord Robert bliver sikkert engang Hertug." "Naa, saa fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie. Han er undertiden lidt raa! Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert, det har Hr.

-Han var her jo forleden, sagde hun: Gud, Du, et rigtig net Menneske-som Du véd, af den Slags Folk og sad der meget pænt paa en Stol. De faar jo altid no'en Opdragelse paa Holmen.... "Han" var Julies Forlovede og en fortræffelig ung Mand, der var Maskinist i Flaaden.

Derfor vendte jeg hurtig mit Blik ud ad Vinduet, men kunde nu mærke, hvorledes hun sad og saae paa mig. »Tør Du see paa mig, saa tør jeg vel ogsaa see paa Dig«, tænkte jeg og saae atter paa hende, men nu vendte hun hurtig Blikket mod det andet Vindue, som om hun slet ikke havde seet paa mig.

Claus . Elskværdigste Abigael! Jeg brænder af Utaalmodighed. Tillader I? Abigael . Om et Øieblik ... jeg har kun et Ord at sige til Bodil. Hvis I vil gaae forud, skal jeg strax følge efter. Bodil . Har den naadige Frøken Noget at befale? Abigael . Nei, jeg ønskede kun at være et Øieblik alene. Bodil . Ja saa vil jeg gaae. Abigael . Vist ikke ... du kan gjerne blive. Hvad græder du for?

Herluf var blevet ganske forskrækket ved at hans Ansigt, der var blevet saa magert, saa ganske lille og magert: Hvor er det muligt? tænkte han. I saa kort Tid saa kort Tid og han er kun fem og tyve Aar, knap fem og tyve Aar ... Yngre end vi andre , blev han ved at tænke. Og forvirret sagde han fuldstændig dumt: -Og du var dog nylig ude, sagde han.

Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet, jeg i dem og du i mig, for at de være fuldkommede til eet, for at Verden erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.

Du er en elendig Kvinde, der ikke kan føde din Mand Børnraabte Christian, spyttende af Arrigskab. „Du fortjener ikke at leve.“ Og saa fyrede han paa hende. Skuddet ramte hende i Brystet uden at dræbe hende. „Hvorfor gør du dette?“ sagde hun, da hun styrtede om.

Jeg gaar efter Suset mod Skoven. Mit Hjem naar jeg har strejfet viden om. Jeg elsker dig, du store fredfulde Skov. Ingen Sti og ingen Plet gemmer du, hvor jeg ikke har sat mine Fødder. Gennem Tjørne og Krat har jeg krøbet paa alle Fire ad Dyrenes Vexler for at se, hvor de ledte hen. Og i et af dine slankeste Træer har jeg skaaret to Navne saa højt oppe, at kun Vinden kan naa dem.

Ja, Du har nu altid haft let til Vandet, Mor! sagde gamle Seemann Men det er nu din Fornøjelse. Og Fruen lo og greb ham om begge Skuldre og rystede eftertrykkeligt til: Du er en rigtig Træpind, Far! Hvad siger Du, Mor? Hr. Seemann nød foruden sit ligelige Gemyt ogsaa Lykken af med Aarene at være bleven betydelig tunghør. Jeg siger, at Du er en rigtig Træpind!