United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Deputationen var valgt og gik op over Scenen, hvor Koristerne raadslog, ophidsede og talende i Munden paa hinanden ligesom Skuespillerne, mens Maskinfolkene stod stille i Kulisserne, tavse og tungsindige, vante til Striker og »Spadseren«. Orkestermedlemmerne var vendt tilbage til Orkestret, hvor de sad hvidskende mellem Pultene: Ét var dog godt, at Balsæsonen begyndte saa kort efter Jul.
Jeg var ung og stærk dengang og tænkte, at det skulde dog gaa haardt til, om jeg ikke skulde kunne holde den Arm nede. ..... Men saa var det, at Pigen pludselig begyndte at vokse. Brystet svulmede op, og hendes Lemmer bulnede ud; Haandledene blev saa svære, at jeg ikke længer kunde fatte om dem. „Der kan du se! Se, se!“ sa' de andre til mig.
Da for nylig den store Børskrach bragte Hundreder af Ubemidlede til at tabe langt mere, end de ejede, gjorde de dog ved Slægtninges og Venners Hjælp Udveje for Pengene og mødte paa Betalingsdagen med de Summer, som de maaske bagefter kan bruge et Livs Arbejde for at skaffe Laangiveren igjen. Pariserne har en uhyre Kapitalfejl: deres grændseløse Uvidenhed.
Jo, baade Forvalteren og Tjeneren har vaaren ved Døren; men han svarer dem ikke. Og saa var 'et, at Forvalteren skikkede mig af Sted. Og Pigebarnet, Karen? Hun græder jo, Pejsen, aa er helt fra det. Og Mamsellen er vel bleven syg? Frøkenen er syg, ja. Men hun sidder dog oppe ved Karen. Naa dog! ... Og hvor har man lagt ... lagt ... de døde? Hendes Naade og Greven ligger oppe i Riddersalen.
Og det fortælles, at da der endelig engang kom frit Vand, lagde Konebaade ud uden Sideskind, saa at man kunde se Roerskernes Ben tvers igennem Baaden. Men de fleste troede, at det aldrig mere vilde blive Sommer igen, og at alle Mennesker skulde dø. Da man ikke havde mere at spise og dog ikke vilde dø, begyndte man at spise Lig.
Gamle havde taget det fornuftigste Parti; med sin sædvanlige Ugeneerthed havde han opsøgt sig en stille Krog, hvor han sad og læste. Men dette forekom mig dog at stride altfor meget mod de selskabelige Pligter: saa satte jeg mig hen til Damerne, idet jeg haabede der at kunne faae mere Leilighed til at udfolde mit Conversationstalent.
Ikke nogen Synd, ingen Urigtighed, det maatte til . . . men det var dog urigtigt, forsaavidt som Følgerne blev saa store og fordærvelige. Han havde jo glemt at regne med sine Undersaatters Mening, der er en Virkelighed, selv om den er taabelig. Herefter skulde han visselig ogsaa regne med Smaafolks Hævngerrighed, Dumhed og Uvidenhed, ligesom man sigter over Maalet af Hensyn til Pilens Neddrift.
Det skulde sgu ikke undre mig, om I har faaet den gamle Slyngel derinde til baade det ene og det andet! Palle greb ham haardt i Armen: Men Onkel dog, husk dog paa Huset, Du er i! Slip mig Dreng! Kære Onkel Nils ... forsøgte Herredsfuldmægtigen. Hold Mund! Jeg trænger ikke til Formynder! Han var nu ganske ude af sig selv og fôr op og ned ad Gulvet og fægtede med Armene.
Hun drømte om dem om Natten og snusede rundt efter dem om Dagen. Hun vilde have fat i dem og maatte have fat i dem! Hvortil hun egentlig vilde bruge dem, stod hende ikke klart. Maaske til at drikke sig lige lukt ned i Helvede for, da der dog alligevel ikke mere fandtes nogen Glæde for hende paa Jorden.
Der var dog saa rart!« Carr smilede lidt bittert. »Kan De huske Pastor Jorvis? #Han# er ikke Taler, og han sætter ikke heller Pris paa Kapellaner, der er det. Hans Prædiken kunde kun slaa til i 10 Minutter, og det fordrede han ogsaa af andre. Saa tog jeg derfra, nu en Lejlighed tilbød sig.« »Ja, det ser jeg unægtelig.« » Jeg hører jo tilmed, at Deres Fader skal være saa udmærket en Taler ...«
Dagens Ord