United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Føde Føde for Sjælen de sædelige Livsværdier kan man give dem." "Føden den fortæres altsaa ikke, mener Du?" "De sædelige Livsværdier ikke." Hansen-Maagerup skuede paa ham med et urokkeligt Blik. "Kære Ven, hvor jeg elsker Dig for Din Naivitet! De sædelige Værdier skulde ikke fortæres, siger Du! Herrejemini! har da Menneskeslægten siden sin første Oprindelse bestilt andet end at opæde dem?
Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel. Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."
Det er din Skyld, jeg fik Lov at leve, til jeg naaede saa højt, som mit Liv kunde naa. Fra nu af kan det kun gaa nedad med mig, maaske til Vanvid eller Forvorpenhed. Derfor gør jeg nu Ende paa mit Liv. Kære Far, tilgiv mig al den Sorg, jeg har gjort dig, og tilgiv mig, at jeg nu søger Døden. Naar du har læst dette Brev, vil du kunne forstaa, at jeg ikke kan leve.
Vil Baronessen ryge? Ja Tak! hvorfor ikke? lo Hendes Naade. Og du, min Engel? spurgte Mascani pludselig og holdt Cigaretpakken lige hen foran Ansigtet paa Fru Johanne. Far dog! sagde Clara uvilkaarlig. Din Far er saa spøgefuld i Dag! sagde Fruen. Hun rystede over hele Kroppen og var ved at græde. Saa fik Baronessen Øje paa en rød Plet paa Pastorens venstre Kind.
Om Aftenen, naar han var færdig med Lektierne, sad Herluf i Stuen nedenunder; Tanten læste Berlingskes Roman med den diskrete Strikkepind, mens Herluf slugte Jordans Bind med Haaret strittende til alle Sider. -Hvad er det, du læser? sagde Tanten, som vendte Berlingske. Herluf mumlede. -Gud véd, om det passer for din Alder, sagde Tanten. Herluf mumlede igen og slugte videre.
Og ned i Kajakerne puttede de tørrede Lodder, Torsk og en tørret Alk. Da jeg sagde Farvel, havde de to gamle Taarer i Øjnene. „Jeg skal tænke paa dig og din Moder til Vinter, naar det bliver koldt og mørkt, og jeg skal bede til Gud, at du maa komme rask hjem til dem, du holder af,“ stammede gamle Alina. „Mine Tanker kender du,“ sagde Vittoralak, „jeg behøver ikke at sige dig noget.“
Stella standsede og saá længe paa Kristusfiguren, Det var, som hendes Blik vilde gennemtrænge Billedet. Saa gik hun ind. Længe kunde hun ikke sove, men tilsidst blundede hun hen med "Fadervor" paa sine Læber. Den næste Dag laante William det Proverbe, de havde set, paa Skolebiblioteket. Adjunkten, som havde Udlaanet, lo, "Men det forstaar din Praas jo ikke et Ord af," sagde han.
Maren Spillemand svarede, som under Djævelens Person, at hans Navn var Lutzer, og at han var indvist i hende af Anne Kristensdotter i Skinderup. besvor. Man skrev i ældre Tid svære, hvor vi nu skrive sværge. Præsten og fornævnte Studentere, som før er meldt, klemte videre paa med deres Manelser, tiltalte disse Djævle ved deres Navne: Lutzer! Hvid Rotte! Din Hund! Er Du der? Pak Dig bort.
Man taber dig ganske af Syne deroppe, og din Slægt paa Jorden begræder dig!“ raabte nu Tvillingesøsteren ind ad Vinduet. Bedstemor for sammen og turde ikke røre sig af Stedet. Men nu rejste Oldemoderen sig og strøg hende over Ryggen: „Nu maa du gaa; du kan jo komme igen,“ sagde hun. Da var det, som om Bedstemor pludselig vaagnede af en Døs; hun sprang op og flygtede ud.
Pompadour! Og hvad siger din Mand? Han er en Nathue ... Jamen Du elsker ham jo, Tøs! Jeg elsker ham, ja ... Og jeg kan slet ikke leve uden ham ... Og derfor maa Du lade ham flytte her over og faa Mosegaarden i Forpagtning ...!
Dagens Ord