United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sagde noget om, at En var bleven levende efter saadan 1000 Aar, eller tror Du, den kan gaa omkring om Natten?« »Ti nu stille, Clara. Lad os bare komme i Seng og falde i Søvn.« Men vi #kunde# ikke sove. Da vi havde ligget en halv Times Tid, bankede det sagte paa Døren. Vi laa ganske stille ... »Hører Du ikke, Clara? Er Agnes der?« Det var Tantes Stemme. »Ja vi sover heroppe begge to.
Hun ruskede i den: "William," raabte hun, "det er mig." Ingen svarede. Og hun gentog igen og højere: "William, William." Hun hørte ham rejse sig fra Sofaen og gaa tungt hen over Gulvet. Værelset var mørkt, der var intet Lys i Sprækken. "Hvad er der?" spurgte han. "Luk mig ind," sagde hun, "jeg vil tale med Dig." "Det kan ikke nytte," sagde han inde Fra. "God Nat." Saa gik han igen bort fra Døren.
Ida rakte ham Haanden, mekanisk, uden at vide, at Taarerne stod hende i Øjnene: -Jeg kender jo Grev Knuth, sagde hun. Og efter et nyt Øjeblik sagde hun, som måtte hun slippe bort: -Nu skal jeg bestille Kaffen; og gik. Der var ingen af de to Herrer, der fik noget sagt, før Døren lukkede sig og de blev ene.
Nina kom ind, hun var meget bleg, med røde Øjne. "Tror Du, hun dør?" spurgte William. "Jeg véd ikke," sagde hun. Og uden at tænke derover gav hun sig til at klappe Williams Haar. "Er her nogen?" spurgte Stella svagt, da hun vaagnede. Berg gik hen til Sengen. "Lad de andre gaa," sagde hun mat, "og luk Døren." Høg gik, Berg lukkede, som hun havde bedt om, gik saa tilbage til Sengen.
Katinka rettede sig op og smilte: Ja, sagde hun: -Nu ska! I faa Toddyerne.... Bai gik ind. Katinka blev siddende foran det forladte Bord med Flaskerne o^ Glassene, der stod halvtømte. Inde i Kontoret lo og snakkede de højrøstet op i Munden paa hinanden man hørte Kiær.... -Bring Lamperne derind, sagde Katinka. Lattersalverne slog ind til hende, hver Gang Marie gik med Døren.
Det blev en munter Aften for Alvor. Mikkel stod respektindgydende ved Døren som en Billedstøtte, dækket af skinnende Plader og Skæl fra Top til Taa, hans stride Skæg stak ud af Visiret, han fulgte de dansende med Øjnene. Og hvem saa han danse der, dristig og knejsende og letbenet, andre end Axel, hans ungdommelige Rejsefælle fra i Foraaret!
Enten er der ikke unge Piger i Huset, og saa kommer der ingen unge Mennesker, eller ogsaa er der unge Piger, og saa kommer der to eller tre. De kommer der fjorten Dage, til Forældrene uden at falde med Døren ind i Huset kan spørge dem, om de vil være Svigersønner. Vil de, saa har man ikke Behov for nye Ansigter; vil de ikke, saa faar de paa en høflig Maade Løbepas for at give Plads for Andre.
De gik alle tre ud af Stuen, først kyssede de mig, og saa nejede de sødt, da de kom hen til Døren. De er aldrig uhøflige eller støjende de tre Engle, jeg holder meget af dem. Da jeg blev alene, følte jeg mig som en død Fisk.
-Madam Jensen er her, brast det ud af »Naaden«. Mathilde rørte sig ikke, skønt hun forstod, at det var Nettet, de nu trak sammen om hende. Generalinden følte sig uendelig lettet, da hun saa' Madam Jensen, der havde biet i Spisesalen, komme frem i Døren. Generalinden rejste sig og kyssede sin Datter paa Panden ligesom til en Velsignelse.
Han var kommet frem midt i Stuen, da Scheele stod i Døren; og før han naaede ud, hørte han Fru Duncker, der havde rejst sig, da hun saa' Scheele, sige med en ubeskrivelig Stemme, ubeskrivelig ydmyg og mild, saa Herluf vilde have givet meget til, han havde turdet vende sig og se hendes Ansigt: -Er De virkelig der , sagde hun. Det er længe siden. Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords.
Dagens Ord