United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men da man saa' det knap og ingen gjorde sig Rede derfor før hun havde løst sit Haar, det lange rødlige Haar, og blottet sit Bryst og flænget Kniplingerne løs fra sine Arme: -Guldet, Guldet, skreg hun: Her! og rev Døren op. Man tænkte ikke paa Handlingen, man brød sig ikke om Dramaet.
Men Døren kunde hun da ha' ladet staa aaben, saa at der kunde ha' kommet lidt frisk Luft ind i den beklumrede Stue; hendes eneste; paa een Gang Køkken, Sovekammer og Dagligstue. Men tvertimod: Døren var ikke alene lukket, Krogen var endogsaa sat paa indvendig.
Passiaren fortsættes ved det solide Frokostbord, hvortil en gammel Guava Rom sætter et stærkt Punktum, idet den tillige gyder Mod i de uvante Rytteres Hjerter; thi Hestene staae for Døren og vente blot paa at bestiges. »All right« siger Planteren, mønstrer Kavalkaden med et Blik og viser Veien ved at ride foran.
Jo, nikkede han smilende saa faar I da være fri for Lektierne ... Men ingen fæle Ord i Præstegaarden, Baby! formanede han. Det er nu ikke saa nemt at la' være, Onkel! forsikrede den lille alvorligt. Derpaa nejede hun hurtigt og skyndte sig mod Døren for at bringe den ventende Kanin Frihedens gyldne Budskab.
"Herre Gud, Madam, jeg har jo sagt, jeg er ikke hjemme," Hoff hviskede, Tonen var irriteret. Madammen gik hen over Gulvet: "Det er jo er Dame," sagde hun tørt og lukkede Døren op. "Naa," sagde Hoff ag rejste sig halvt fra Sofaen. "Ja, saa i Guds Navn ..."
Og mens han saá paa alle disse pralende, sammenhobede Ting, sagde han til sig selv: "Han laaner mig dem han laaner mig dem ..." Saa kom Etatsraaden. Han klappede, mens han lukkede Døren, den røde Paryk fastere paa Hovedet, vendte sig med et forbindtligt Smil. "Hr.
Men næppe havde han gjort det, før han gispende for tilbage. »Død og Pine, det er jo min Kone, klædt ud som ordinær Blomsterpige! Gaa ind i den anden Stue, aa gør det ...« Majendie løb til Døren og kiggede nysgerrigt. »Hvad Pokker min nye Tjener! Nej, føj, Deres Kone har en modbydelig Smag! Manden er jo snavset og brun som en Neger.« Parret kom ind. Parker for dem i Møde.
Midt under alt dette kom Pigen ind og meldte, at en Fremmed var ude og vilde hurtigst muligt have Herren i Tale. Ægteparret vilde gaa, men i samme Nu kom den Fremmede til Syne. Alle tre udstødte et Skrig af Forfærdelse. Den nysankomne tyssede, men var synlig nervøs. Alt, hvad han kunde, fo'r han ind i det næste Værelse og lukkede Døren i Laas efter sig.
Hun gik igen til Vinduet. Klokken blev ved at lyde høit. Hun saa en Karl med Lygte gaa over Gaarden mod Porten, lidt efter en til. Saa hørte Klokken op at lyde, og de fik Porten op. Der maatte være kommet nogen, en fremmed ... Men det var saa mørkt, man kunde ikke sé det mindste. Hun tog Lampen og aabnede Døren til Gangen ... Karlene klaskede med deres Træsko op ad Trappen.
-Nu skulde Konferensraaden hvile, sagde Frøken Erichsen og gjorde sin Haand løs. -Nej, lad Hansen komme ind. -Nu, Hr. Konferensraad? -Ja, det haster. Frøken Erichsen gik over Gulvet og aabnede Paneldøren: -Hansen, kaldte hun og lukkede atter Døren.
Dagens Ord