United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og atter hørte vi Lyden nedenunder. Vi rystede af Skræk. »Naa! Hvad er der løs?« »Aa, kære Hr. Greve, skynd Dem!« bad Clara. »Jeg tror, Mumien gaar dernede.« »Hvad for noget?« »Aa skynd Dem, skynd Dem ...« »Nu skal jeg komme, lille Tosse!« lo Greven og stod op af sin Seng. »Hvad i al Verden er der løs?« Han stod i Døren. »Mumien? Er I tossede?« Han stirrede paa os. »Hvordan er det I ser ud?«
I Døren vendte han sig halvt og sagde barsk for at skjule sin Bevægelse: -Aa Drengen er forrykt, raabte han og gik. Professorinden blev siddende ved Boghylden. Taarerne var begyndt at løbe hende ned ad Kinderne, og hun standsede dem ikke. Hun græd stille, uden at tænke paa, at Berg var en fremmed, der saa hendes Graad.
Saa skal jeg se og passe dig op omme ved Hjulmandens Hjørne og høre, hvordan det er revet ud. Ja, gør kun det. Og saa bød de to Slægtninge Farvel til hinanden. Og Stasia gik. Da hun stod uden for Døren, kom der en stor, graa Kat løbende over Vejen fra Skoven og gned sig op ad hende. Naa, der er Belle! sagde Maren. Stasia bøjede sig ned og strøg Dyret hen over dets krummede Ryg.
Lakajen holdt ærbødigt mellem Træerne, stiv som en Skildvagt paa sin Hest. Naar Hendes Højhed vendte hjem, holdt hun ved Skovmøllen og Møllerens Datter, Anna Lise, bragte hende et Glas Mælk. Den gamle Møllerkone med det runde, rødmussede Ansigt kom frem i Døren og nejede, og Hendes Højhed drak Mælken. -Naar bli'r det saa? sagde Hendes Højhed.
God Nat, Du, nu skal jeg hjem og læse Lamartine ..." "Lamartine" "Ja, bedste Ven, det er som Pønitense, jeg er begyndt at gi'e mig i Lag med Romantikken ..." "Tak, nej jeg skal skam i Seng. Ses vi imorgen?" "Du kan komme op Klokken to, men fløjt udenfor Døren, Du, Rykkerne er slemme i denne Tid." "Ligesaa hos os! God Nat." De skiltes
»Værsgod, mine Herrer, kom saa!« Nølende krøb de to Fjender ud af Vognen. Spørgende saa de paa hinanden. Døren til Huset stod aaben. Detektiven drev dem op ad snævre Trapper. Der var kun én Sal og én Indgang. Ingen Navneplade paa Døren. Detektiven betænkte sig lidt. Døren var gammel og skrøbelig. Med et kraftig Tag rev han Laasen op. Værelset, de kom ind i, var alt andet end indbydende.
En Dag, da jeg sad i mit Kvarter og spillede Kort med den unge Morat af Jægerne, blev Døren aabnet, og ind traadte Lasalle, vor Oberst. Morat og jeg sprang op og gjorde Honnør. "Min Gut," sagde han og klappede mig paa Skulderen. "Kejseren vil tale med Dem Klokken fire." Alt i Værelset kørte rundt for mig ved disse Ord, og jeg maatte gribe med Hænderne i Bordkanten.
Pigerne var paa Sokker, og Karlene havde Støvler paa. -Saa, lille Børn, sagde Moderen og lukkede Døren op: -Nu er det Juleaften. De kom alle ind, En efter En, meget langsomt, med et underligt Sæt over Dørtrinet, som satte de over en Barikade. I Ansigterne saá de ud, som skulde de til Alters. Bagest kom Jens Røgter. Han var i stribet Vest over Bukserne, der hang bedrøveligt.
»Hvem kom med det Bud?« »Hendes Pige! Men hun kan ikke være den Skyldige, for hun gik foran mig opad Trapperne. Og jeg saa hende gaa ind i Grevindens Soveværelse«. »Hvor længe var De da borte?« »Aa, ti Minutter. Jeg skyndte mig netop tilbage, fordi jeg vidste, det laa fremme.« »Lukkede De Døren, da De gik?« »Ja! Den var ogsaa lukket, da jeg kom tilbage.« »Hm ! Er der blevet andet borte?«
Hun skreg sig hæsere og hæsere, og saa til sidst blev der stille; vi troede, at hun endelig var gaaet vild i Fjældene i den mørke Nat. Men saa var det, at Døren med eet sprang op; den lille havde fundet hjem, og nu stod hun der paa Gulvet, rystende af Angst og Kulde.
Dagens Ord