United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Fra i morgen af«, gjentog jeg med stærk Betoning, thi i det Samme faldt det mig ind, hvad jeg havde gjort ved Corpus Juris' Seng, og den Spas vilde jeg dog nødig lade gaae fra mig. Her bleve vi afbrudte ved Emmy, der traadte ind, fulgt af Gamle. »Sidder De Allesammen her?« spurgte Emmy, »men det gaaer ikke an saaledes at lade vore Fremmede blive alene.
Imorgen lave vi det Altsammen om igjen.« Men jeg kunde nok see paa Gamle og Corpus Juris, at det ikke var Løier og Comediespil. »Er Du saa længer vred, fordi jeg lo igaaraftes?« spurgte Corpus Juris. »Om jeg er vred?« og jeg foer hen til dem og omfavnede dem og knugede dem og trykkede dem, som om jeg ikke havde seet dem i mange, mange Aar.
Endnu kan det udføres: nu kjender Du Leiligheden derovre Du kan i Hast løbe derover og tage Hanen, sætte den i Corpus Juris' Værelse og atter gaae ind, uden at Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om Sagen.« Som tænkt, saa gjort: jeg foer afsted over til Hønsehuset, saae mig forsigtig omkring til alle Sider, at ikke Trofast eller Niels eller Præsten skulde være i Nærheden, aabnede Døren, gav nøie Agt, at jeg ikke atter skulde træde paa Ænderne, og fik Hanen lykkelig og vel fat.
Det forstaaer sig, de er da ikke døbte Gamle og Corpus Juris, men saaledes har jeg kaldt dem, fordi jeg synes, at disse Navne passe saa godt paa dem. Vi ere nemlig tre Brødre: Gamle, Corpus Juris og jeg. Jeg, Nicolai, er atten Aar gammel, som der staaer paa Titelbladet, og theologisk Student, det vil da sige vordende theologisk Student, for i Aar er jeg kun Rus.
»Det forfrisker«, meente Corpus Juris, dog gav han Gamle et lille Rap af Pidsken forat føie mig, saa at vi atter kom hurtigere afsted.
Om selve Jernbanefarten er der forøvrigt ikke videre at fortælle, og hvad skulde der vel ogsaa være at fortælle om en Jernbanefart, hvor man den ene Gang kjører akkurat som den anden? Vi tre Brødre vare alene i Coupéen: Gamle og Corpus Juris satte sig hver ved sit Vindue, ingen af dem lod til at være synderlig conversabel.
»Hvad er det for en Snak«, raabte Corpus Juris; »jeg kan begribe, at En kan sige til sin Kjæreste: »mit søde lille Hjerte«, men at ville sige til hende: »mit bævende Hjerte«, det er reent Nonsens.« I det Samme traadte Gamle ind, og jeg skyndte mig at forelægge ham Spørgsmaalet.
»Det skal jeg nok besørge, naar jeg kommer hjem igjen.« »Ja vist: morgen, morgen, nur nicht heute o. s. v. kjender De den Vise? Skal De være Kudsk?« »Ja«, svarede Corpus Juris, idet han slog et mægtigt Knald med Pidsken. »Bliv saa bare liggende ganske roligt derude; om en halv Time skal Niels komme ud for at samle Dem op igjen.«
Saa tilbage, ind paa Corpus Juris' Værelse: der stod et stort Klædeskab, som næsten naaede heelt op til Loftet; ovenpaa det kunde jeg bedst gjemme Hanen. Pladsen var imidlertid kun knap, men jeg gav Hanen et lille Tryk paa Hovedet, og saa kunde den nok faae Plads deroppe.
Corpus Juris tog Bogen; i to Dage sagde han ikke Noget: jeg troer ikke, at Noah kan mere spændt have ventet paa sin Dues Tilbagekomst, end jeg ventede paa min Bogs Tilbagekomst men jeg turde ikke spørge.
Dagens Ord