United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun har s'gu faaet et Streifskud, Degnens Tine, af den Praestespire, sagde Sten til sin Kusk, mens de korte hjem ad Gammelgaard til.... ... Ude paa Pladsen blev der tomt saa lidt efter lidt. Smaaklyngevis drev de Unge hjem bag Hegnene. Madam Bolling kaldte paa Tine gennem Huset; hun vilde gaa lidt fra Dorene for at give Madam Henrichsen rigtig Besked. Men hun fik intet Svar.
-I disse Tider, sagde hun. Madam Bolling rokkede hjemad. Skovrideren havde lovet at tale med Tine. Han havde staaet paa Trappen da hun gik og set ud i Luften: -Nej, vi kan ikke undvaere hende , havde han sagt. -Nej, det kan vi ikke, havde Madam Bolling svaret. Og saa var hun rokket hjemad.
-Naa, her ligger han jo ret saa stadselig, sagde Bolling og sogte at le lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres Sorgmodighed. -Ja, naar der nu bliver godt varmt, sagde Madammen, naar her nu bliver Varme. De vendte tilbage til Dagligstuen og satte sig igen, Tine nede paa Forhojningen paa Sybordets gamle Plads.
-Hvad er der? hvad er der? raabte Tinka. -Tine hvor er Tine? Tine er der ikke ... Og pludselig begyndte Madam Bolling at graede. Hvor er hun ikke? sagde Tinka, der var bleg som et Lagen. Hvor ikke?
Jeg har jo gemt de gamle Boger ... Bolling har jo laert hende det ... han har jo selv laert hende det ... og Tine har altid haft rigtig en kon Skrift ... det har hun ... Og nu sidder han jo og ser i de gamle Boger han er jo ikke til mere han er ikke til mere, Skovrider.
-Men, Tine, dernede er Huset fuldt, sagde Madam Bolling hun havde saamaen ogsaa Huset fuldt : Og her gaar det nok, her gaar det nok! ... Hun vilde have Tine derned. -Ja, Mo'er, ja, sagde Tine, som puslede om Bolling han var snavs igen. -Ja, Mo'er, ja, nu gaar jeg. -Saa farvel Fa'er, sagde hun og tog ham om Hovedet der var noget eget mildt og stille over Tine : Farvel.
Hun kom i Tanker om det, hun "havde" til Skovrideren: -Idag kommer han jo hjem, sagde hun, idag kommer han jo hjem.... Det var det , Tine var kommen for. Madam Bolling plejede at lave lidt Extra de Dage, Skovrideren kom hjem nede i Skovridergaarden fik man jo aldrig Tid, saa stor Indkvartering der var. Moderen fik hentet en Skaal. Det er saa lidt, sagde hun.
Hun blev ved at se paa ham. Berg tog hendes Haand, lidt hastigt, og gik. Madam Bolling og Tine gik ud i Kokkenet; der stod Kringlen. Ude i Gaarden gik Berg forbi med en Flok Officerer. -De holder dog Modet oppe, min Pige, sagde Madam Bolling, der var ved Vinduet og saa efter de gode, ranke Skikkelser. Tine stod ved Vinduet; hun svarede ikke. ... Lidt efter fulgte hun Madam Bolling paa Vej.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
-Ja, vi har no'en Gange Madam Bolling bliver ved i samme stille Tone faaet Brombaer hernede og saa Marmelade ... Til Tvebakkerne, sluttede hun efter en Stilhed. -Det har vi, sagde Tine og saa ud i Luften.
Dagens Ord